Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - T. Parr: Er altsaa kunsten uafhængig af moralen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
265.
vore hastværksdage er almindeligt, og ikke at tro sig moden til
at ta fat paa de sværeste sager — som „Trætte mænd",
„Bygmester Solness" etc. — med det samme man begynder en nogenlunde
selvstændig tilværelse. —
Ganske ugrundet turde det beller ikke være at haabe, at en
stof- og tankerig, omend i sin filantropiske iver énsidig, kritik som
herr Collins vil ha en sund indflydelse paa de yderligstgaaende
kunstnergemytters tendenser. Hvis herr Garborgs opfatning af „en
saadan ikkekunstners" idéer om et kunstværks tilblivelse var rigtige,
da vilde der vistnok bestaa en saa uoverstigelig kløft mellem
kunstnere og ikkekunstnere, at enhver paavirkning var udelukket. Men
denne opfatning maa nærmest betegnes som en overtro, der staar
i forbindelse med hans tro paa det mystiske ved et kunstværks
tilblivelse.
Denne mystik kan nemlig ikke bare være énsbetydende med
noget uforklaret noget. Thi hvad karakteristisk blev der saa ved
denne mystik? For ikke at tale om, at al kraft i denne forstand
er et „mysterium", vil jeg bare spørge, om nogen er istand til
videnskabelig at forklare, hvoraf det kommer, at en skomagerhjerne
undfanger det og det bestemte støvlesnit og føler en ligefrem trang
til at anvende det? Hvis man kjendte skomageren og hans fortid
rigtig tilbunds, vilde man nok kunne udfinde et slags ubevidst,
symbolik i de mere eller mindre skarpe eller bløde, dristige eller
spagfærdige linjer, han vælger — men det samme vilde man ogsaa
kunne gjøre med en forfatters stil — kun at denne muligens vilde
kræve en endnu mere kompliceret undersøgelse. Det maa altsaa
være en anden slags mystik, herr Garborg tænker paa, en mystik,
der ikke vilde la sig forklare, selv om vi sad inde med alle sagen
vedkommende ikke-transscendentale data. En saadan mystiks
tilværelse lar sig, som sagt, ad rent theoretisk vei hverken bevise
eller modbevise. Jeg vil derfor alene tillade mig at bemærke, at
det ikke er saa ufarligt, som det i vore „oplyste" dage ser ud,
at tale om mystik, medmindre man er ganske sikker paa, at den
eksisterer. Tiden har en betydelig svaghed for det mystiske, der
uden synderligt hovedbrud hugger saa mange gordiske knuder af.
At -de sangvinske forhaabninger, man — især efter darwinismens
fremtræden — atter havde stillet til videnskabens løsning af livets
største gaader blev, ialfald foreløbig, skuffede, har — som man ved
— i høi grad begunstiget et delvist tilbagefald til tankeretninger
af en stik modsat karakter.
Medmindre man føler sig benaadet med overnaturlige aabenbarin-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
