Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. Korostowietz: Det kinesiske theater
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
284.
G o-a’i fortæller dernæst, hvorledes hans hustru negtede at gaa og hilse paa
hans fader paa dennes fødselsdag, og at dette afslag bragte ham ud af sig selv.
Keiseren finder atter, at prinsessen har handlet urigtig, lian vender sig
mod Go-tsu-i.
Keiseren. Jeg hører din søns ord og min sjæl fryder sig ved at se,
hvorledes han stemmer overens med cle tre pligter og de fem dyder. Den største
lykke, en minister kan drømme om, er at tilfredsstille sin keiser. Og det var
din fødselsdag, da dine syv sønner med sine hustruer og dine otte døtre med
sine mænd kom og hilste paa dig, da var det, at din søn blev nødt til at gaa
alene? Det forbauser mig ikke, at dit hjerte var sørgmodigt Ugeoverfor denne
nødtvungne ensomhed. Broder, gaa hjem til dig selv, din søn og prinsessen
skal nok blive enige! — — Og idet han vender sig mod Go-a’i: „Jeg gjør dig
til prins ligesom din fader; thi naar en mand er god, bliver hele verden bedre.
Du kom lijem i dit hus i beruset tilstand, men du skal tilgives for din ungdoms
skyld. Hav mere taalmodighed for fremtiden, og lad mig ikke oftere høre om
Eders smaa stridigheder."
Keiseren henvender sig derpaa til sin datter og bebreider hende, at hun
ikke liar villet gaa og hilse paa sin mands forældre, og befaler hende at gaa
og bringe dem gaver.
Og stykket ender med følgende ord af keiseren:
„Jeg har overvældet faderen og sønnen med min godhed, og de vil forblive
mig tro."
Lad os tage et andet exempel paa det kinesiske drama. Det er
en realistisk komedie, som ikke vilde være paa urette plads i Antoine’s
Theatre Uhre, ligesaa meget paa grund af sin enkellied som ved sit
kunstneriske værd, der ikke er ringere end mange af de stykker,
hvormed Theatre librés modige direktør har regaleret os. Vi har for
os en simpel vaudeville, hvis tre personer tilhører menneskenes laveste
etage. Heltinden er kun en hetære, hun holdes af en olding ved
navn Sun-gun-mine, hvem hun bedrager med „skriveren" Tzan-wen-iuan
med tilnavnet bouffen, fordi han spiller en lystig rolle.
Stykket aabnes med indtrædelse af Tsan-ven-iuan, der afleverer
en hel del mere eller mindre opbyggelige brandere:
„Det er ikke vinen, som beruser os; det er mennesket selv, som beruser
sig ved at drikke den. Det er ikke lidenskaben, som forblinder os; det er
mennesket selv, som taber sin fornuft under dens indflydelse.
— — Hvorfor skal man tænke paa sørgelige ting, forresten? Jeg heder
Tsan-wen-iuan. Jeg er fri idag, og nu gaar jeg for at tilbringe min tid i
lystighed med Jan-po-si. — —
Han synger videre — hele handlingen foregaar i sange — og vender sig
mod sin elskedes hus; denne kommer imidlertid ind paa scenen, Jan-po-si
(synger). — Jan-po-si forblev i sit værelse, da hun hørte en stemme udenfor sin dør.
Hun lagde naalen tilside, hun skjulte sine traade og gik for at se, hvem der
var ved hendes dør. Dersom det er Tsan-wen-iuan, vil hun gaa med ham til
sit værelse og more sig med ham af hjertens lyst; dersom det er Sun-gun-mine
(oldingen, som underholder hende), vil hun ogsaa føre liam lijem med sig og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
