Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Raphael Chandos: Moderne sjæle - IV - Dr. Alexander Tille: Charles Darwin og moralen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
349
Jeg vilde saa gjerne være stolt af mig selv; men jeg rødmer
over mig, naar jeg liar mod til at se mig lige i ansigtet."
„Og hvilken praktisk konklusion vil du give din klagesang?"
„Aa, jeg ved ikke, jeg er fortvilet, det er det hele."
„Fortvilet, jamen du er jo gal, menneske! Ser du da ikke, at
din ulykke er i dig selv! Dersom du bestandig gaar og ser paa dig
selv og undersøger dig som et merkeligt og interessant dyr, vil du
tilslut miste sansen for den virkelige verden, og glide fra den ene
dumhed ind i den anden. Den eneste vei til tykken er at være langt
fra sig selv, og man er kun langt fra sig selv, naar man tænker paa
andre. Det er ganske ligetil som B, A siger Ba; og alligevel er
der saa faa, som aner denne enkle sandhed. Vi blir taabelige af at
betragte os selv. Man maa beskjæftige sig med andre for at være
værdige til at leve. Min gamle ven C . . . havde ret; det gjælder
at handle og ikke at drømme. Al jeres psykologi er usund.
G-odgjør-enhed, godhed, selvfornegtelse, selvforglemmelse, — det er ting,
som kan gjøre et menneske lykkelig, — men dine sukke vil ikke
ophøre, saa længe du ruger over din samvittigheds tvil og ængstelser."
Var jeg saa overbevist, som jeg gav mig ud for? Hvem ved?
— Da det blev sent, og triste tanker ogsaa begyndte at leire sig i
min sjæl, tog jeg afsked med D ... og ønskede ham lysere drømme.
— Jeg liar sovet meget daarlig, og imorges da jeg vaagnede efter
en lidet forfriskende nat, maatte jeg erkjende, at en ny aand arbeider
i menneskehedens sjæl, og at ingen kan forudse, hvor vi gaar hen.
Naa ja — Fata v tam invenient.
Raphael Chandos.
Charles Darwin og moralen.
Den direkte impuls til theorien om selektion og parringsvalg er
ikke kommet til Darwin fra naturvidenskaben, men fra sociologien.
Cobdens store forløber Malthus var det, som befrugtede Darwins
tænkning med sin nationaløkonomiske visdom. I midtpunktet af Malthus’s
lære staar den kjendsgjerning, at der er flere ædere i verden, end
der er mad til. Der fødes flere mennesker og flere antiloper, end den
forhaandenværende næring kan underholde, og da antiloperne slet ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
