Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. Alexander Tille: Charles Darwin og moralen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
350
■og menneskene kun meget langsomt kan forøge sin næringsmængde,
saa maa der blive mange mennesker og antiloper, som dør i en tidlig
alder, og kun saa mange, som finder næring, kan blive voksne. Saa
meget fik Darwin fra Malthus: men her skilles allerede deres veie.
Malthus levede i „menneskerettighedernes" tidsalder. Den sociale
■baggrund for Rousseaus lære havde været kravet paa ophævelse af
to stænders arvelige forrettigheder. Men den ideale formel, som dette
krav iklædtes, negtede ikke blot disse arvelige forrettigheder, men
ganske ialmindelighed tilværelsen af betydelige mennesker, som rager op
over gjennemsnittet. Den dekreterede: alle mennesker er lige. Dette
fremstiller nu vistnok ingen naturlovmæssig kjendsgjerning, men kan kun
betyde: vi demokrater ved enden af det attende aarhundrede vil ikke
længere tage de store undtagelsesmenneskers fortrin med i beregningen
ligesaalidt som krøblinger og andre defekte personers mangler, men lade,
som om de allesammen var gjennemsnit og tillige behandle dem i
overensstemmelse hermed. Men tiden er sig ikke denne forskjel bevidst;
for den blir sætningen om alle menneskers lighed til dogme.
Saaledes opstaar en opfatning og opstaar indretninger som den
almindelige stemmeret, der i grunden hviler paa en og det en meget
skjæbnesvanger fiktion. Men da enhver tidsalders bevidsthed altid er
mere bygget paa den forudgaaende tidsalders bevidsthed end paa
direkte iagttagelse af virkeligheden, og da ethvert menneske holder
•det, som han tænker, for virkelighed, saa mener tilslut menneskene,
at alle mennesker er lige, og at de skulde have de samme rettigheder,
skjønt de meget godt kan vide, at de ikke kan have de samme
pligter. Ogsaa Malthus, der ellers var saa selvstændig, stod under dette
dogmes indflydelse. Han var paa forhaand sikker paa, at alle
mennesker var af samme værd for menneskeheden, og de endnu ufødte
ialfald potentielt. Da nu engang en del af dem maa dø, saa er det
ganske ligegyldigt, hvilke, og for at forhindre den hæslige død, er
det bedst, at disse dødskandidater slet ikke bliver fødte. Kjønslig
afholdenhed er altsaa den sociale mirakelkur.
Darwin var ogsaa demokrat og stod i sine social-økonomiske
anskuelser hele sit liv Malthus meget nær. Men for den eksakte forskning
var ligheclsdogmet ham dog ikke helligt nok. Dersom alle unger af en
art, alle spirer, der stammer fra en plante, virkelig er lige, for arten,
for udviklingen, — hvoraf kommer det da, at nogle gaar tilgrunde,
medens andre lever igjen? Ganske vist spiller de gode forholde,
omverdenen i saa henseende en meget betydelig rolle. Ved to bække
blomstrer og spirer hundreder af smørblomstslegter. Da søger den
•ene bæk sig ved en oversvømmelse et andet leie, og alle blom-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
