Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. Alexander Tille: Charles Darwin og moralen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
352
gebet muligens gaves en udvikling, men denne havde ingensomhelst
betydning, da det evig sedelige og det alment menneskelige
utabe-lig var medfødt mennesket som ideal. Da først begyndte
udviklingslærens indvirkning paa ethiken.
Det er et ganske forunderligt fænomen. Hvorledes to kulturfolks
tænkere sætter sig til arbeide i begeistring, over at de nu endelig
tror at have fundet et middel til at grunde sedeligheden, nutidens
overleverede sedelighed, som kirketroen ikke længere formaaede at yde.
nogen støtte, fast paa videnskaben; hvorledes man betragter det som en
selvfølge, at den nye store opdagelse kan støtte den traditionelle
sedelighed, som man holder for sedelighed i sin almindelighed;
hvorledesselve opdageren gaar med herpaa; hvorledes en betydelig filosof
simpelthen fordreier den for at kunne anvende den paa det, som han
forestiller sig som menneskehedens ethiske udvikling; hvorledes en anden
ethiker omdanner en hel række ethiske bud darwinistisk, og en
naturforsker, Darwins rival, endelig, om end meget formildet og indskrænket,
anvender loven om den naturlige udvælgelse paa det menneskelige
samfund, medens andre erklærer, at med kulturen indtræder en ny
faktor i menneskehedens udvikling, som sætter naturlovene ud af kraft;
hvorledes tidens største systematiske filosof ikke engang opdager alle
disse spirer, og alene i kulturfremskridtet vil se det menneskehedens
videre fremgang; hvorledes man slaar de dristigste tankebroer,,
buebroer, hængebroer og flyvebroer; hvorledes tænkningen altid
kun ser to punkter: paa den ene side udviklingslærens
kjendsgjerninger og paa den anden den kristelig-demokratiske ethiks fordringer;
hvorledes man kun tænker paa at forbinde disse to punkter, uden at
forelægge sig det spørgsmaal, om dette overhodet er muligt;
hvorledes man altid forsøger det paa nyt, indskrænker det til et snevrere og
snevrere felt, bestemt paa ikke ganske at opgive det; hvorledes
alligevel bevidstheden om umuligheden sagte dæmrer og mere og mere.
tager modet fra de forsøgende; hvorledes man derpaa langsomt,
ganske langsomt opdager, at udviklingslæren dog fører til noget ganske
andet, og hvorledes den tænker, som endelig finder det nye ideal i
dets skarphed og renhed, beruset af sin opdagelse og uden tanke paa,
at det nu fremfor alt gjælder af det nye maal for det sedelige i
mennesket at vinde normer for livet, skriver en tyk bog, en bog i fire
dele, i hvilke han prædiker det nye ideals herlighed og atter og
atter dets herlighed, hvorledes han ligesom henrives ved klangen af en
sætning: „Men jeg lærer Eder overmennesket", — alt dette er
sikkerlig et af de foranderligste kapitler i hele den menneskelige aandshistorie.
Likesom naturen i sine formninger altid først udtømmer alle for-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
