Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. Alexander Tille: Charles Darwin og moralen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
354
gaar ud paa at efterspore det sande i naturens riger og offentlig at
forkynde enhver opdaget sandhed, og at overgive den til videnskaben,
dette menneskehedens kostelige skatkammer." Man maa altsaa
ræsonnere akkurat omvendt. Naar nutidens ethiske anskuelser ikke lader
sig forene med videnskabens resultater, da maa de, men ikke
videnskaben forandres. Erkjendelsen af begges uforenelighed modnes da
ogsaa efterhaanden, og dermed indtræder en spaltning i den
videnskabelige ethik. Den kirkelige ethik forkaster nu resolut den nye viden,
som den allerede var begyndt at kokettere betænkelig med; men den
konsekvente tænkning naar frem til den slutning, at hine idealer er
falske idealer, og at de maa erstattes af nye, som er afledede af den
sikre viden.
Naturforskningen liar af sine opdagelser allerede for et aarhundrede
siden opbygget et nyt verdensbillede, for hvilket den gamle
mythologiske verdensbj’gning er blegnet. Men en verdensanskuelse er ikke
fuldstændig uden normer for den menneskelige handling, uden en ethik.
At den moderne kristelig-humanistisk-demokratiske ethik uden videre
skulde passe ind i det verdensbillede, naturforskningen har udkastet,
var ikke venteligt. I virkeligheden betyder de forskjellige ethiske
systemer, som tager hensyn til Darwinismen, nærmest et svar paa dette
spørgsmaal, et meget vekslende svar, der dog langsomt forandrer sig
i den samme retning. Fra det bestemte ja gaar man over til en
bestemt tvil og derpaa til et bestemt nei. Darwin sagde ja, Nietzsche
siger nei. Fra Darwin til Nietzsche strækker sig det stykke moderne
aandshistorie, der beskjæftiger sig med dette problem. Skjønt der
vistnok allerede i forveien har været leveret enkelte bygningsstene
dertil, saa er det dog først efter Nietzshe, at tiden for opbyggelsen
af dette nei begynder, og der vil formodentlig endnu liengaa en
menneskealder, kanske liele det’ tyvende aarhundrede, ja maaske vil
problemet aldrig blive løst.
Aprioriske sedelige normer cl. v. s. saadanne, der ligesom vore
drifter skulde ligge færdig i vor organisation, gives ikke, og de
sedelige anskuelsers historie — som iøvrigt ikke paa nogen maade er det
samme som den videnskabelige ethiks historie, et. lidet berømmeligt
kapitel i aandshistorien — viser, at enhver tænkelig handling kan
gjælde for sedelig: menneskeæden, prostitution og løgn. I tidligere
aarhundreder holdt menneskene sine sedelige normer for sine guders
bud og gav dem derved større autoritet. Spørgsmaalet om, hvorfor
en handling var mere sedelig end en anden, blev besvaret dermed,
at en gud havde paabudt den. Det moderne menneske, der ikke
mere tilfredsstilles ved dette rsva har nøiagtig den samme ret som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
