Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. Alexander Tille: Charles Darwin og moralen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
355
fortidens menneske til at gjøre dette spørgsmaal. Dersom det sedelige
skal bestaa for tænkningen, saa maa det sedelig godes verd kunne
begrundes uden streiftog ind i det oversanseliges verden. De skranker,
som den sedelige anskuelse i vor tid reiser om menneskets handlinger,
er i mange henseender væsentlig snevrere end for 10000, for 1000
og 100 aar siden, og i andre henseender er de igjen videre. Ethvert
i det aandelige liv nyt indtrædende princip formaar at ryste det
sedelig overleveredes former. Saaledes har kristendommen og humanismen
udøvet en dybtgaaende indflydelse paa de germaniské stammers
sede-lighed. Den gjældende moral maa optage nye, naturvidenskabelig
holdbare, sedelige formaal, og af disse formaal maa atter resultere en
mangfoldig omdannelse af nutidens enkelte, sedelige bud. Hvis den
gjældende moral ikke kan opnaa en begrundelse, som tilfredsstiller de
tænkende hoveder, hvis forsøget paa at give den en saadan begrundelse
kun har det resultat, at den erkjendes for at føre bort fra de formaal,
som den naturlige udvikling sætter for mennesket, saa maa den
ube-tnget falde, og det saa meget hurtigere og sikrere, jo mere direkte
inye sedelige bud lader sig erkjende af de for menneskeheden gjennem
naturvidenskaben paaviste advikli n gs f o r m aal, sedelige bud, som ved sin
egen vegt og erfaring inden kort tid vil blive tidens
samvittigheds-eiendom.
Det er en stor lykke for den kultiverede meuneskehed, at
opdagelsen af udviklingen gjennem den naturlige udvikling i kampen om
tilværelsen endnu traadte ind i verden, førend man havde draget alle
de konsekvente, praktiske resultater af liberalismen, idealet om den
almindelige lighed mellem menneskene. Derfor er den skade, som
denne idé har anrettet, ialfald kun delvis en virkelighed. Men for
videre skade kan kun udviklingslæren bevare menneskeheden. Men ét
er klart, og i. den henseende maa man ikke gjøre sig nogen illusioner:
den største sten, som hindrende vil lægge sig iveien for antagelsen af
en darwinistisk begrundet socialøkonomi og ethik, det er den
kjendsgjerning, at den klart og greit kommer til at stille sig i modsætning
til det herskende demokrati, den liberalisme, der i Cobdens lære har
naaet spidsen af sin udvikling. Den lader sig snarere forsone med
kongedømmet af Guds naade end med den almindelige stemmeret,
snarere med herosdyrkelse end med massekultus, snarere med
individualisme end med socialdemokrati.
Ordet „udviklings-moral" er ikke ganske klart i sin betydning.
Endnu er ikke i alle lag af folket eller hos alle folkeslag den
anskuelse fuldstændig overvundet, at de sedelige bud er dikteret
menneskeheden af en udenfor menneskene liggende magt. Saalænge denne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
