Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. Alexander Tille: Charles Darwin og moralen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
356
opfatning endnu ikke er ganske udryddet, vil det ogsaa være berettiget
at gjentage den sætning, at al ethik har udviklet sig ligesaafuldt som
de moderne produktionsmaader eller kjendskabet til stjernernes baner,
og udviklings-moral i denne betydning af ordet danner modsætningen
til den mythologiske ethik. Men med Darwins og Häckels
udviklingslære eller evolutionsfcheori har denne betegnelse dog intet at gjøre.
Siden den naturvidenskabelige videns bygning ved forstaaelsen af
det organiske livs udvikling vel har faaet sin endelige stil, viser ogsaa
menneskets psykologiske liv sig i et ganske nyt lys. Biologien og
specielt authropogenien har indblæst psjdcologien nyt liv. Alle
teleologiske begreber i den, er om ikke uddøde, saa dog paa stadig
tilbagetog, og sammenligningen mellem den menneskelige vilje og dyrenes
vilje, mellem menneskenes handlinger og dyrenes handlinger, har ført
ind til en dybere forstaaelse af menneskets villen og gjøren.
Fornegtelsen af den fri vilje, som den mythologiske ethik troede paa,
fornegtelsen af forbiyderens ansvarlighed, hvorpaa man grundede
grusomme straffe som lemlæstelse, har været de direkte følger af
udviklingslærens indtrængen i ethikens grundproblemer.
Ud af den lære, at alle mennesker er C!uds børn og er lige for
ham, er i sidste instans fremvokset humanismens og socialismens ideal,
at alle mennesker har den samme ret til tilværelsen og det samme
værd i tilværelsen, og dette ideal har ganske væsentlig indvirket paa
begivenhedernes gang i det forrige og dette aarhundrede. Med
udviklingslæren er dette ideal uforeneligt. Den maa bryde med det, saasnart den
blir sig sine aller umiddelbareste konsekvenser bevidst. Den erkjender
dygtige og udygtige, sunde og syge, genier og atavister. Istedetfor alle
levende menneskers lykke maa for den træde en glimrende fremtid for
den høiest udviklede race. Og ligesom humanismen og socialismen har
forsøgt af alle menneskers ligeberettigelse at aflede normer for den
individuelle handling, saa vil en ethik, der fuldstændig staar paa
udviklingens standpunkt, forsøge det samme med sit ideal om racefremtiden.
En saadan ethik er i ordets høieste betydning udviklings ethik.
Charles Darwin var ganske paa det rene med, at den af ham
grundede udviklingslære maatte fremkalde en fuldstændig omvæltning i
den almindelige, verdensanskuelse, saavel i theoretisk som i ethisk
retning. I hans egne verker er dette ganske vist ikke klart udtalt; men
henimod hans livs ende blev det dog mere og mere fremtrædende. Et
endnu meget mere talende vidnesbyrd herom er hans breve. Det
leverer endvidere det direkte bevis for, at det kun var klog — maaske
noget vidt dreven —•: forsigtighed, som lod ham holde denne
overbevisning for sig selv. Ogsaa hans ytringer ildenfor hans verker tyder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
