Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. Alexander Tille: Charles Darwin og moralen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
358
han igjen: „Blandt civiliserede folk har den naturlige udvælgelse kim
lidet at bet)-de, forsaavidt som sedelighedens fremskredne tilstand og
det større antal gode mennesker her kommer i betragtning, skjønt de
sociale drifter oprindelig er erhvervede gjennem udvælgelsen. Dersom den
paastand, at en mand som Darwin her har seet modsætningen, endnu
trængte noget bevis, saa vilde de to her citerede ytringer være
fuldstændige. Darwin har ifølge dem vidst, at kulturindretningerne
idet-heletaget hindrer udvælgelsesprocessen af den dygtigste.
Paa intet sted i sine verker beskjæftiger Darwin sig ganske
direkte med dette problem. Han er øiensynlig med bevidsthed gaaet af
veien for det, fordi han, ikke uden grund, frygtede at vække anstød
dermed. Det beviser mange sideiagttagelser og sidebemerkninger, der
dog vel forudsætter en bestemt opfatning af hovedspørgsmaalet. Den
frygt, han udtalte for sin ven Wallace, modsiger han vistnok flere
gange; men i denne frygt har han dog heller ikke fundet nogen spore
til socialøkonomiske reformforslag.
Endnu fuldstændig udenfor tanken paa muligheden af at finde den
skarpeste dommer over det civiliserede samfunds nuværende tilstande
i selve udviklingslæren, søger Darwin hist og her at
retfærdiggjøre-disse med vage. og almindelige muligheder, som han ikke formaar paa
nogen maade at bevise. Williams sammenfatter ti sider af Darwins
ytringer om dette spørgsmaal saaledes: „Omend krig, hvor mod er
ganske særlig nødvendig for en stammes eksistens, medfører, at de
tapreste maa gaa tilgrunde i større antal end de andre, og de
udygtigstes „overlevelse" saaledes synes at være sikret, saa kan dog
indflydelsen af tapperheden paa de andre udrette meget mere godt end
frembringelsen af et afkom, der arver deres tapperhed. Det er det
samme med medlidenheden, der, om den end lader det moderne
samfund opretholde de svage, dog forsaavidt er nyttig, som den befordrer
deltagelse. Saaledes har ogsaa rigdommen, der giver ledig tid til
aandeligt arbeide og større valgfrihed ved egteskab, sluttelig en tendens
til, direkte eller indirekte, at opretholde den dygtigste." Med denne
slags ræsonnement, hvor pludselig „tapperhedens indflydelse paa de
andre" skal byde mere end erstatning for de taprestes død, hvor de
„mo-tralsk dygtigste" blir sat istedetfor de fysisk dygtigste, som der her alene
er tale om, har Darwin unegtelig atter betraadt den bane, hvor han
mødes med Spencers taskenspillerfilosofi, som først Williams i sin bog
om udviklings-ethik for alvor har gjort det af med.
Paa et andet sted siger Darwin, at den menneskevenlige og
aandelig betydelige mands arbeide for sit folk kan være ligesaa
be-ydningsfuldt for dets lykke og for afgjørelse]! af dets seier i kampen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
