Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. Alexander Tille: Charles Darwin og moralen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
359
om tilværelsen som frembringelsen af efterkommere. Herfor ligger eier
ganske vist nogen sandhed til grund; men i det hele og store kommer
nu tildags en opfindelse og en opdagelse ikke et enkelt folk, men
næsten straks hele den civiliserede menneskehed tilgode. Enhver ny
erhvervelse blir straks baaret udover folkegrænsen, medens
efterkommerne ikke paa samme maade lader sig fjerne fra sin stamme. I
ganske samme retning bevæger sig et andet uvidenskabeligt argument:
Tungsind tenderer mod selvmord, heftighed, trættekjærhed, mod drab’
umaadelighed mod undergravelse af ens eget liv, lastefuldhed, mod
sygdom og ufrugtbarhed,. saa at der opstaar en vis udskillelse af den
slettest anlagte. For enkelte sygelige ekstremer er dette sandt; men i
de fleste samfundslag fører heftighed og trættekjærhed nu ikke længere til
drab, og umaadelighed fører først til selvforskyldt død, efterat den har
frembragt et stort afkom, paa hvilket den kan nedarves. Med mange
sygdomme, som tæring, med mange arter af sindssvaghed er der
forbundet en overdreven kjønsdrift, som altsaa snarere har den modsatte
tendens.
Istedetfor at undersøge spørgsmaalet om, hvorledes kultur og
civilisation stillede sig til meiineskeslegtens forædling, har Darwin
indskrænket sig til at efterspore medlidenhedens, næstekj ærlighedens,
oprigtighedéns og alle de for tiden priste dyders tilblivelse. Det er
ganske vist ogsaa interessant, men har, i sammenligning med livets
praktiske fundamentalspørgsmaal, kun et meget theoretisk værd:
„Dersom to stammer af urmennesker, der levede i det samme land, kom i
veddekamp med hinanden, saa maatte under ellers lige omstændigheder
den stamme, som talte det største antal modige, deltagende og oprigtige
medlemmer, som altid var beredte til gjensidig at advare hinanden mod
fare, at hjælpe og beskytte hinanden, — trives bedst og beseire den
anden. Egoister og trættekjære mennesker vil ikke slutte sig sammen,
og uden sammenslutning er intet at udrette; en med de modsatte
egenskaber rigt udstyret stamme maatte udbrede sig og beseire andre
stammer. Men i tidens løb maatte den, at slutte efter den samlede
folkehistorie, tilslut igjen blive fordrevet af en i denne retning
endnu høiere begavet stamme. Saaledes maatte de sociale og sedelige
egenskaber faa en tendens til langsomt at rykke fremad og udbrede
sig over verden." — Det klinger noksaa indlysende; men hovedpunktet
er dog overseet, at nemlig udbredelse af almindelig deltagelse og
oprigtighed uadskillelig er bundet til en aftagen af de individuelle
kriger-dyder, og at den nære sammenslutning af store masser ikke blot ikke
er en mindre skare bedre krigere overlegen, men at den tvertimod«
altid ligger under for den. Bevis: de uenige grækeres seier over cl
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
