Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. Alexander Tille: Charles Darwin og moralen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
360
store, vel organiserede perserhære, de germanske horders seier over
de vel disciplinerede romerhære o. s. v. Desuden begaar Darwin den
feil at sætte medfølelsen og dens udvikling op i en meget for tidlig
periode, medens det ifølge forskningens nuværende resultater er en ganske
moderne udvikling.
Naturen kjender ingen bevidst hensigt, intet bevidst formaal. Det
er først mennesket, der som tænkende væsen sætter sig saadanne, ja
den sætter ogsaa menneskeheden et maal i sit ideal. Efter den
herskende anskuelse bestaar dette ideal i kulturen eller i
civilisationen eller (hvad der ofte identificeres hermed) i en social tilstand,
hvor alle mennesker har sit gode udkomme og elsker hverandre. „Hvad
er kultur?" spurgte Rousseau, og saa spør ogsaa Nietzschke. Yi svarer
derpaa: den ophobningsproces af materielle og aandelige goder, som har
givet det nuværende liv sine former, uden derfor at skaffe menneskeheden
nj^e evner eller hæve det til et høiere kraft- og organisationstrin,
ja som i mange henseenheder, f. eks. med hensyn til livsglæde, syn,
hørelse, ved at hindre den naturlige udvælgelse, maaske har frembragt
en svækkelse af gjennemsnitsmennesket. Men er dette „kulturens
formaal" identisk med det maal, hvor udviklingen vilde være naaet hen
uden kulturens indgriben, d. v. s., uden at mennesket havde erhvervet
sig evnen til at forplante de aandelige resultater af sin virksomhed
gjennem en udenfor avlingsprocessen sig fuldbyrdende tradition? Naar
der tales om et „udviklingens maal", saa vil det naturligvis ikke sige,
at naturen er et tænkende væsen og forfølger en bestemt plan, som den
i løbet af aartusender gjennem bestemt valgte midler fører til
virkeliggjørelse^ men det betyder kun: de i fortiden iagttagne kræfter, som
ifølge erfaringen har været virksomme i den menneskelige udvikling og
har hævet den til et saa høit trin, har hidtil havt dette resultat.
Dersom disse, saaledes som vore øine lærer os, endnu bestaar, saa er det at
antage, at ogsaa resultatet vii være det samme. Dette resultat, som
vi gjennem sandsynlighedsslutninger saa temmelig sikkert kan forudsige,
kalder vi med et menneskeligt billede udviklingens maal.
I denne forstand er udviklingens maal at hæve og forædle den
menneskelige race. Og det endelige sedelige icleal kan heller ikke være
noget andet. Ved at opstille et hvilketsomhelst andet ideal, træder
mennesket udenfor den naturlige udvikling og gjør oprør mod naturen.
Gives der end ingen sedelige normer, der er os medfødte som vore
drifter, saa gives der dog dette sedelige ideal, som naturerkjendelsens
fremskridt har afsløret os, og af det lader der sig let udvinde klare
og enkle normer for de menneskelige handlinger. Fra familjen til
folket, fra folket til troesfæller, til kulturnationer, fra kulturfolkene til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
