Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dr. med. Albert Moll: Et bidrag til fanatismens psykologi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
364
betyder: det hellige, har det netop været tilhængerne af kirken, der
mest viste sig som fanatikere, og som undertiden fulgte den
grundsætning, at hensigten helliger midlet. Sikkerlig kan man af de
enkeltes handlinger i denne retning ikke slutte, at kirken som saadan
billigede dette. Men det er et underligt skjæbnens spil, at netop
kirkens tilhængere, som vel mest af alle skulde følge budet: „Du skal
ikke slaa ihjel!" selv af sin fanatisme lod sig henrive til mord.
Henrik III af Frankrig faldt som offer for en dominikaners dolkestød, og
ligeledes maatte Henrik IV, som visselig fortjente en bedre skjæbne,
lade sit liv ved en katholsk fanatikers udaad. Fra umindelige tider
har netop de forskjelligste religioner snarest ført til en fanatisme, som
har krævet mange ofre blandt kronede hoveder saavel i Vesten som i
Østerland. I Konstantinopel fortæller man, at ogsaa mordet paa sultan
Abdul Aziz i aaret 1876 var en følge af, at han vilde indføre
vesterlandske reformer og blandt andet afskaffe kvindernes slør. Den
muhamedanske geistlighed skal derfor have betragtet ham som troens
fiende og have foranlediget hans mord. Vi ser altsaa, hvorledes saavel
politisk som religiøs fanatisme kan føre til store forbrydelser.
Ja selv i videnskaben fører fanatismen, om ikke til simple
forbrydelser, saa dog til en vis forblindelse. Der gives mange forskere,
som ikke taaler en anden mening ved siden af sin egen, forskere, som
af ærgjerrighed fastholder det resultat, de selv for længe siden er
komne til, og som paa fanatisk vis søger at undertrykke dem, som
bekjæmper det. Der er iblandt dem undertiden ogsaa mænd, som
virkelig har arbeidet videnskabelig. Men det er ikke videnskabens sande
repræsentanter, for hvem erkjendelsens fremskridt er og blir det høieste
maal. Schiller inddeler de lærde i dem, som tjener videnskaben som
saadan, og dem, som kun tjener den af egoistiske motiver; -—
fanatikeren hører til den sidste gruppe. Selv om videnskabens fanatisme
ikke netop bevirker saadanne forbrydelser som den politiske fanatisme,
saa fører den dog ofte til handlinger, som ved roligt overlæg
aner-le j endes for uretfærdige.
Alle disse fanatikere har — jeg gjentar det — den egenskab
tilfælles, at deres handlinger kun paavirkes af et forholdsvis lidet antal
forestillinger, da det normale menneskes vide synskreds mangler enhver
fanatiker. Men ikke blot andre forestillinger blir hos fanatikeren trængt
tilbage af den hovedidé, som behersker ham, men ogsaa følelseslivet
blir væsentlig forandret ved fanatismen. Under normale
omstændigheder blir menneskets sjæl ved en andens lidelse uvilkaarlig ført til at
lide med; der opstaar en følelse, som vi betegner som medlidenhed
eller medfølelse. Det er ialfald ikke normalt, dersom dette ikke sker.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
