Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Edvard Brandes: Det franske skuespillerselskab i Kristiania
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
371
at tages for sig selv, i sig selv. Blot som den, der bringer til
Norden nogle skuespil af Henrik Ibsen, hvilke han opførte i Paris,
og nogle andre skuespil, igjennem hvilke man kan iagttage hans
kunstneriske forkjærlighed og tendenser. Som direktør, som
skuespiller, som en ideernes forfegter skal han prøves og dømmes.
Naar man da vil være godmodig, maa man ogsaa udslette af
hans konto det foredrag, som han holdt angaaende sin gjerning i
alle tre Nordens hovedstæder. Mage til vaas, til barnagtigt og
hensynsløst vaas skal man lede efter. Foredraget faldt i to dele:
nogle naive bemerkninger om poesi og kunst, om hvis teori hr.
Lugné-Poe med en udannets dristighed sagde sin uforgribelige
mening, og sideløbende hermed en række smagløse uartigheder mod
Frankrigs ypperste personligheder. Alt slagtedes paa de sidste
helliges alter ligefra Voltaire, der kun var en snyltegjest lios fyrster,
over den yngre Dumas, der var berømt ved sin fader, og indtil Zola,
hvis romaner sideordnedes med Ohnets (!), idet begge kun afgav
læsning for kokkepiger. Naturligvis spyede hr. Lugné-Poe gift og
galde over fransk teaterkritik, ganske særligt over Francisque Sarcey,
■der unegtelig har sine mangler, men i hvert fald er hundredfold for
god til at behandles med en saadan overfladiskhed. En af
indvendingerne mod Sarcey var den — at Lugné-Poe var 45 aar yngre
end han. Da nu Sarcey og Ibsen præcist er ens gamle, blev der
noget usigeligt komisk i, at Lugné-Poe bebreidede den ene hans
alderdom, samtidigt med at den jevnaldrende poet ikke maatte høre
ilde for aarenes uafrystelige ulykke. Et andet angreb paa Sarcey
var af ganske perfid natur, idet Lugné-Poe udrev en passus af en
kritik, som helt igjennem var forstandig og vittig, medens den
enkelte løsrevne sætning kunde tage sig løierlig ud. Overhovedet’
burde Lugné-Poe teet sig mindre forfærdet over pariserkritikens
tarvelighed i Sarcey s og Lemaitres personer, thi hvis hans
forestillinger i Paris ikke gjennemgaaende gjorde bedre fyldest end i
Kristiania, har de franske anmeldere sandelig taget blidt paa ham
og Verket.
Han gav her i Kristiania fire forestillinger med følgende
program:
1. Rosmersholm..
2. Pelléas og Me’lisande; Krystaledderkopyen.
3. Bygmester Solness.
4. Kreditorer; Den ubudne.
Af disse forestillinger var den fjerde en skandale fra ende til
anden; de to første middelgode. Rosmersholm bravt, men kjedeligt,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
