Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Edvard Brandes: Det franske skuespillerselskab i Kristiania
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
872
Pelléas og Mélisande interessant, K rysta lee Iderkoppen uomtalelig
intetsigende; endelig Bygmester Solness delvist betydende.
Imidlertid, naar man dvæler ved disse forestillingers mangler,
bør man billigvis fradrage, hvad der lader sig skrive paa den valgte
scenes regning. Carl-Johans-teatret er som bekjendt en af de usleste
scener, der findes. Selv smaa provinsbyer byder ikke litteratur og
kunst saa uhyggelige omgivelser. Man behøver kun at reise fra
Kristiania til Drammen for at finde det nydeligste teater, hvor
publikum sidder ordentligt, og skuespillerne raader over en hyggelig
scene. Ikke saa i den frygtelige kneipe, der benævnes
Carl-Jolians-theatret. Der sidder publikum i et breddeskur, udsat for vind og
veir, der fyger gjennem huset; folk nødes til at beholde overtøiet
paa, da der end ikke findes en sømmelig garderobe, og kulden
iøvrigt tvinger en til at forvare sig det bedst mulige. Scenen —
og herpaa kom det jo an for hr. Lugné-Poe — er ikke mindre
tarvelig end tilskuerpladsen. Den er lav og uden dybde, dernæst
er dekorationerne rentud pjaltede og næsten ingen findes;
rekvisi-terne udmerker sig ogsaa kun ved elendighed; alt hvad der paa
moderne scener kan udnyttes til illusion af lysvirkninger ved
elektricitet og lignende — alt sligt mangler naturligvis aldeles. Da hr.
Lugné-Poe kom med sine hamerater — som truppen affekteret
kaldtes, thi enkelte af kameraterne var engagerede for tilfældet
maatte han med grund forskrækkes over det arbeidsmateriale, der
tilbødes ham. Kunde man bibringe et helhedsindtryk ud fra denne
scene?
Man vilde følt større medlidenhed med hr. Lugné-Poe, hvis han
selv havde lagt ivrigere kunstbestræbelser for dagen. Her kom han
til Kristiania for at spille Ibsen for Ibsen — som pilgrimme paa
korstog til det hellige land, hed det sig, og i hvert fald da som
troende, der vilde opføre et mysteriumsskuespil for selve guden..
Og hvordan kom saa hr. Lugné-Poe? Ikke forberedt, slet udrustet
og ret ligegyldig.
Alene dette at Hr. Lugné-Poe vilde arrivere til Kristiania en
onsdag morgen, holde foredrag samme dag ld. 4 og opføre
Rosmersholm om aftenen paa en ukjendt scene — alene denne
ubekymret-hed forbauser. Der hører dog saamegen forberedelse til, at et
skuespil skal blive et kunstverk paa scenen. Forbauselsen steg
imidlertid, naar man ved bekjendtskab med br. Lugné-Poes trup,
saa denne sammensat af unge, ganske uøvede og lidet begavede
kræfter. Af decideret talent fandt man ikke andre i truppen end
hr. Lugné-Poe og frøken Bady. Og hvorledes naa den store kunst,.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
