Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ernst Estlander: Lombrosos lære om forbrydelsen og den positivistiske skole inden strafferetten. II - Pastor Friedrich Naumann: Sociale breve til rigfolk. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
391
mer tæller mange af Europas berømteste mænd paa strafferettens
omraade, har optaget flere af disse reformer paa sit program. Dets
theoretiske udgangspunkter er en anerkjendelse af nødvendigheden af ved
forbrydelsens bekjæmpelse at tage hensyn til anthropologiens og
sociologiens resultater; dets praktiske maal er i lovgivningen at indføre
og paa fængselsvæsenet at tillempe en afsondring mellem forbrydere
af vane og leilighedsforbryclere, strengere straf for tilbagefald samt
ubestemte straffetider.
I overensstemmelse med, hvad jeg bemerkede i begyndelsen, var
hensigten med denne afhandling kun at redegjøre for den positivistiske
skoles udgangspunkter og almene bestræbelser, ikke at diskutere dens
naturvidenskabelige basis, den juridiske holdbarhed af dens
theorier eller muligheden for deres anvendelse. Problemet om
forbrydelsens oprindelse og om individets forhold til den, er et af de
spørgsmaal, som senest vil blive besvaret, men som paa engang sysselsætter
naturvidenskabsmanden og filosofen, lægen og juristen.
Mange at Lombrosos og hans tilhængeres hypotheser er af den
art, at deres antagelse som basis for strafferetten beror paa de
erfaringsresultater, fremtidens forskning giver. I sin grundidé harmonerer
læren imidlertid med de moderne naturvidenskabers betragtningsmaade,
som i evolutionens og arvelighedens love finder forklaringen paa livets
foreteelser.
Den største og mest almene betydning har de theoretiske
konsekvenser af’ skolens opkomst. Skal anthropologiens og sociologiens
slutninger have gyldighed paa moralens omraade? Skal vi anerkjende
Spinozas maksime: at alle fænomener forklares efter en og samme
videnskabelige methode? Har det fysiske livs love ogsaa sin
anvendelse paa aandens verden?
Disse spørgsmaal er af stor bærevidde og af den høieste interesse.
Den positivistiske skoles kamp mod den juridiske doktrinarisme
er en episode i den evige, altomfattende kamp mellem tro og viden.
Ernst Estlander.
Sociale breve til rigfolk.1)
i.
Ærede ven!
De har gjentagne gange opfordret mig til at forbedre mine meninger
om rigmændene. Det er ikke længe, siden De skrev til mig: „Hvor-
x) Zukunft, 29de septbr.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
