Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ernst Estlander: Lombrosos lære om forbrydelsen og den positivistiske skole inden strafferetten. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
390
er flere, end at de kan regnes til undtagelserne. I Italien frikjendes
ofte mordere, medens tyve straffes med strenghed.
Man har i juryin stitution en villet se en nødvendig følge af og paa
samme tid en garanti for den borgerlige frihed. Juryens historie
fortæller imidlertid tydelig nok, at den snarere og lettere end andre
domstole kan synke ned til at blive et redskab for despostisme, hvad
enten det er den enkeltes eller massens. I denne henseende er juryens
vrængebillede, lynch-domstolen, lærerig.
Den fremstilling, som her, hovedsagelig i tilslutning til Grarofalos
criminilogie er givet af positivisternes polemik mod de herskende
strafferetslige doktriner, viser, at de foreslaaede reformer indeholder en
tydelig reaktionær tendens. Men de synes ogsaa i flere henseender at
være af praktisk betydning og vel værd at tænke over. Garofalos
arbeide har i modsætning til Lombrosos præget af streng logisk
bevisførelse, skarp kritik og et juridisk blik, som selv modstanderne ikke
har kunnet negte sin anerkjendelse.
Reformerne fra sociologisk udgangspunkt staar ogsaa, om de end
har mødt energisk modstand, tildels i samklang med bestræbelser, som,
uafhængige af dem, har gjort sig gjældende inden den juridiske skole.
Juryen finder hos Tarde en ligesaa skaanselløs dom som hos
„lom-brosisterne". Ferris sostitutive penali griber ind paa de sociale
reformers omraade, hvor specielt spørgsmaalene om mindreaarige
forbryderes og værgeløses beskyttelse og opdragelse, omsorgen for frigivne
fanger, alkohollovgivningen, arbeiderlovene, forholdsregler angaaende
den offentlige sedelighed m. m. staar paa dagsordenen og venter paa
en løsning, som aar for aar blir en mere tvingende nødvendighed for
de store statssamfund.
De italienske forfattere er ikke de eneste, som har paavist, hvor
lidet tilfredsstillende resultatet af de senere tiders fængselsreformer
har været, specielt der, hvor de har gaaet i filantropisk sentimental
retning. Ved den internationale kongres i Rom 1885 udtalte de største
autoriteter sig for en mere praktisk retning, for en bestræbelse efter
at tilfredsstille samfundets krav paa beskyttelse. At arbeide paa
forbryderens forbedring havde man fundet, var et sisyfosarbeide.
I Tyskland har flere jurister, t. eks. Kraepelin og v. Liszt virket
for ophævelse af straffemaalingen.
Men til faktiske lovforandringer har skolens program endnu ikke
ledet. Ikke engang de nylig antagne italienske straffelove bærer
synderlige spor af de idéer, der dog proklameres fra et stort antal
lærestoler i Lombrosos hjemland. Og det uagtet Ferri, som deputeret
har anledning til at anvende sin veltalenhed i sagens tjeneste.
Det vilde imidlertid være forhastet heraf at drage slutninger om
den positivistiske skoles fremtidsudsigter. Det nye trænger ikke
igjennem med éngang. Ofte fremgaar udviklingen af et kompromis.
Saaledes har man paa mange hold udtalt sin tilslutning til
reformforslagene, skjønt man samtidig har negtet at anerkjende præmisserne, de
anthropologiske theorier og hypotheser. Den aarlig sammentrædende
kongres af kriminalister, der i 1884 dannede sig under navn at
L’ Union internationale cle droit pénal, og som blandt sine medlem-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
