Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Pastor Friedrich Naumann: Sociale breve til rigfolk. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
893
saameget mere, som den enkelte geistlige, der maatte finde sig i
bebreidelser mod kirken, som han ikke var skyld i, befandt sig i en
lignende stilling, saalænge han ikke havde fundet anledning til at
slutte sig sammen med beslegtede elementer, der forenede sig med
ham til en protest mod kirkens falske stilling til arbeiderbevægelsen.
Saasnart De og Deres lige har faaet mod til som rigmænd aabent at
skille Eder ud fra flertallet af Eders standsfæller, da vil Deres følelse
forandre sig, og De vil blive mindre ømfindtlig, naar det fra andet
hold reises bebreidelser, hvis berettigelse De selv allerede, helt eller
delvis, har indrømmet. At opfordre Dem hertil, til at samle
reformvenlige rigmænd til fælles optræden, er hensigten med de følgende
linjer. Hvorvidt dette vil lykkes, faar staa hen, men vi vil ialfald ogsaa
have gjort vor pligt ligeoverfor de rige, forat vi i fremtiden ikke skal
være deres medskyldige, naar fortsættelsen af deres nuværende
holdning finder sin dom.
Mens jeg skriver dette, sidder jeg langt fra døgnets larm, i
nærheden af de steder, hvor Zwingli levede og Hutten døde; og jég har
for mig den gamle stortid, da mange sterke mænd brød med gamle
fordomme og trøstig i Guds navn steg ind i den nj^e epokes vaklende
baad og med personlige ofre og under haard kamp ofrede sig for den
store opgave, som himmelen nedsendte i hine dage. Siden har man
støbt de gamle helte i metal. De gjorde sit arbeide, saa godt de
kunde. Men ét skal ikke blive til støbt metal: den glæde, som følger
med det nyes kamp mod det gamle. At opleve denne glæde er i
vore dage lettere end i mange tidligere aarhundreder. At ogsaa blandt
rigmændene nogle maa blive delagtige i denne sande glæde, er mit
inderlige ønske, og dersom De eftertænker dette ønske, vil De ikke
længere sige, at vi ikke fandt den kjærlige tone ligeoverfor de rige;
thi de kristelig-sociale mener netop at anslaa den ligeoverfor Eder
derved, at de ofte og eftertrykkelig siger Eder imod.
Det er meget vanskeligt for en ’rigmand at opfatte socialismen
rigtig; selv om han har den bedste vilje til at være retfærdig, saa
er kløften mellem hans nedarvede og erhvervede ideer og socialismens
tanker saa stor, at der skal meget skarpe øine til for ikke at faa en
falsk opfatning, naar man staar paa den anden side af kløften. Hvori
ligger nu egentlig forskjellen? Man kan vanskelig bringe den ind i en
knap formel, men maaske er modsætningens kjerne denne: man kan
enten opfatte de forhaandenværende samfundstilstande som det endelige
resultat af fortiden eller som raamateriale for fremtiden. Begge
opfatninger har gjort sig gjældende i den store tyske filosofi, og de er begge
paa en maade rigtige, baade den sætning: alt det, som er blevet til,
er fornuftig, netop fordi det er opstaaet paa en naturlig og nødvendig
maade, — og den modsatte: alt det bestaaende er ufornuftigt, fordi
det er bestemt til at give plads for andre fænomener. Af den
underlige omstændighed, at begge disse sætninger er rigtige, følger
overhovedet muligheden af historiske kampe, i hvilke begge dele
repræsenterer et stykke sandhed. Kampen vil blive til tilintetgjørelse,
dersom de to sætninger hævdes i skarp ensidighed. Og det er det
farlige ved vor tid. Den øverste halvdel af samfundet er af naturen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
