Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Pastor Friedrich Naumann: Sociale breve til rigfolk. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
394
tilbøielig til at anse det bestaaende for det fornuftige, fordi det
bestaaende tiltaler dem. Den nuværende ret er efter deres opfatning en
god ret; thi næsten ved hver paragraf lader det sig paavise, at den
blev besluttet af faktiske grunde med nødvendighed. Det var ikke
vilkaarlighed eller ondskab, som skabte lovbøgerne, men det var
forholde og personer, af hvis samvirken der ikke kunde opstaa stort
andet end det, som er. Eiendommen er bleven til, det er
aartusen-dernes arv, en historisk nødvendighed; selv der, hvor den medfører
haardhed, er denne haardhed i det store og hele uundgaaelig.
Stands-forskjell en er resiütatet af en lang vekst, den er ligesaa naturgiven som
de forskjellige lag i jordskorpen eller forskjellige arter i en slegt af
planter. Hele den sociale bygning er et kunstverk, som
menneskehistoriens epoker har bygget paa, som de middelalderske generationer
paa en dome. Domen er ikke ensartet i sin form; men den maatte
blive saaledes, som den er, og saaledes som den er, er den skjøn.
At der i denne det øvre samfundslags grundopfatning er meget
berettiget, er utvilsomt for ethvert menneske med historisk dannelse. Men
desværre blir det berettigede i almindelighed i høi grad overdrevet.
Udfra den tanke, at alt det, som er blevet til, er det fornuftige,
antager man med rørende naivitet, at ogsaa alle enkeltfænomener i den
nuværende tilstand er berettigede. Eordi om eiendommen i og for sig
er en historisk nødvendig foreteelse, slutter man simpelthen, at hr. X’s
eiendomsret ogsaa er historisk begrundet, at den ogsaa er selvindlysende
eller nødvendig. Af den sandhed, at love og rettigheder ikke opstaar
uden aarsager, slutter man hurtig og seierssikkert, at det vilde være
en forbrydelse at spørge, om de samme aarsager endnu existerer, og
om ikke en ordning med retslig beskyttelse af kapitalen eller lignende
nu er bleven raadden som et gammelt træ, der dog ogsaa paa sin
maade var et nødvendigt naturprodukt. Ordsproget siger: dem
glück-lichen schlägt keine Stunde. Og det ser ud, som om mange lykkelige
heller ikke i vore dage merker den rastløse tids timeslag. De hører
ikke, hvorledes gamle afleiringer forskyver sig, de føler ikke, hvorledes
hævninger og sænkninger foregaar i den sociale jordbund, foreli
landskabets ydre billede endnu ikke optræder meget forandret. Det er
for dem en selvfølge, at det, som er, forbliver; thi det er jo fornuftig.
Ganske omvendt er forholdet for det lavere lag af samfundet. Der
mangler ganske naturlig en dybere historisk dannelse og det
berettigede i sætningen om det værendes fornuftighed blir derfor slet ikke eller
næsten ikke forstaaet. Der mangler ogsaa den personlige
tilfredshed ved det bestaaende, den anden sætning: det bestaaende
er ufornuftig, hos dem let finder indpas. Man ser et samfund, som
ved sine indretninger gjør mange mennesker arbeidsløse for derpaa at
bygge dem fattighuse og arbeiderkolonier, man ser, at det samme
samfund har fulde varelagere og tomme maver, hvorledes det fremkalder
forbrydere og skjøger og saa atter putter dem bag mure og i kaserner,
hvorledes det holder taler fuld af patriotisme og lader landets børn
vansmegte, medens det taber millioner til udlandet. Af hundrede slige
betragtninger opstaar en samlet stemning, hvor forbitrelse og haab
forener sig. Der maa for enhver pris forandringer, jo mere desto
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
