Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hjalmar Christensen: Arne Garborg - II - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
408
et eksempel paa de mange tilfælde, hvor Garborg, som digter eller
kritiker, viser den store forskers intuitive blik. Garborg staar for
mig fortrinsvis som den store forsker. Han har kunstnerens smag
og kunstnerens stil; men den ledende magt i hans digteriske
arbeider er dog videnskabsmandens trang til at undersøge og forklare.
III.
Af vore vestlandske forfattere er Garborg maaske den, der
bedst har formaaet at indforlive sig paa Østlandet. Der er
partier i „Hos mama", og særlig i „Trætte mænd", hvor en østlandsk
tone er veltruffen. Jeg indbilder mig endog, at det vilde være en
feil, om „Trætte mænd", med sit mere almene emne, havde faaet
en sterkere lokalkolorit. For hver dag der gaar, blir Kristiania
desuden mindre „østlandsk". Den er jo nu paa vei til at bli en
større stad; den er ikke længer en østlandsby ganske
ialmindelig-hed som Drammen og Fredrikshald; den absorberer en mængde
forskjelligartede elementer, fra alle landsdele, som hver for sig har
indflydelse; og samtidig med, at den tilegner sig de større stæders
uafhængighed af de nærmeste landlige omgivelser, opløser den sig
i kredse og kvarterer med tydeligt særpræg. Den vokser sig mere
og mere ud af sin oprindelige østlandske bygdedragt. En ung
hovedstad i et ungt land, halvfærdig, endnu ubestemmelig i sin
kolorit, — en østlandsk bundtone, som den formodentlig altid
kommer til at beholde, da cle lavere klasser vil bevare racetypen, men
broget forresten, rig paa nuanser og modsætninger — maatte
Kristiania i høi grad friste en mand med Garborgs kunstneriske
betingelser. Han har ogsaa, baade i „Bondestudentar", „Mannfolk",
og „Trætte mænd", med en vis forkjærlighed beskjæftiget sig med
det „nye" Kristiania, det Kristiania, der holder paa at fremgaa
af de mangehaande brydninger; alle de derhen hørende sociale,
kulturelle og race-spørgsmaal har en nærliggende interesse for ham.
Særlig har den fra forskjellige samfundshold rekruterede boheme,
hvor brydningstidens usikkerhed sterkest liar afpræget sig, og dens
skjebne, — en ofte tragisk skjebne, bestemt af denne bohemes so-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
