Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hjalmar Christensen: Arne Garborg - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
409
ciale og kulturelle rodløshed — været gjenstand for hans
opmerksomhed. Vistnok har de foreteelser, Garborg behandler i ..Mannfolk"
og „Trætte mænd", spillet en mere pretensiøs rolle i litteraturen,
end i de sidste aartiers kristianialiv; men paa den anden side
eidet vel utvilsomt, at den krisis, særlig „Mannfolk" er et udslag af,
har været adskillig bestemmende for den unge hovedstads aandelige
fysionomi. At denne krisis idetheletaget har været
udgangspunktet for den udvikling, norsk kunstinteresseret ungdom i de sidste
aar har gjennemgaaet, lader sig jo vanskelig benegte. Der synes
nu at være kommet mere klarhed i sindene, mere ligevægt, men
hvilke veie de unge saa har slaaet ind paa, vil hine urolige aar,
der fulgte umiddelbart efter „Kristianiabohémens" fremkomst hos
de fleste ha øvet en befrugtende indflydelse, — ligegyldig, hvilket
standpunkt man dengang indtog, ligegyldigt, om man senere har
faaet et ganske andet syn paa forholdene, end man dengang havde.
— Just heri ligger hovedinteressen ved en bog som „Mannfolk".
Den har samlet endel indtryk fra nogle af det unge Kristianias
uroligste udviklingsaar, som, benyttede med kritik, ikke vil være
uden værd for kommende tiders sedehistorikere. „Mannfolk" gir
alt i alt et ganske godt indtryk af tone og interesser i visse
kri-stianiakredse for nogle aar tilbage, af denne halvmodenhed, som
allerede er en smule anløben, af denne besynderlige, ikke
uelskværdige, men heller ikke ufarlige epidemi af naiv reformationstrang,
der navnlig eksperimenterede paa det seksuelle omraade og
underkastede den der bestaaende orden en kritik, der tildels var beføiet,
men i ethvert fald udpræget teoretisk. Jeg skal senere komme
tilbage til Garborgs holdning ligeoverfor denne mislykkede seksuelle
reformation, hvis sterkt ideelle karakter for en del havde sin
forklaring deri, at to af de mænd. der talte de vægtigste ord.
Bjørnstjerne Bjørnson og Hans Jæger, hver paa sin vis, er fanatiske
idealister.
Naar enkelte kritikere mener at savne den rette kristianiaduft
over en bog som „Mannfolk", tror jeg, den vestlandske stiltone,
Garborg som alle vestlandske forfattere altid vil beholde, her har noget at
si. For at kunne gjengi et steds lokalfarve ganske ægte stilles der saa-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
