Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hjalmar Christensen: Arne Garborg - IV - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
413
legne hoved og alsidige begavelse har været det til uvurderlig
nytte. Han har tvunget mange, som stod „maalet" ganske fjernt,
til at stifte bekjendtskab med det. En læsekreds som Garborgs
har ingen maalmand før ham kunnet rose sig af. Men navnlig hat han
influeret paa en række af yngre maalforfattere,–om Garborgs kunst
er der spiret op en hel ung litteratur, der kræver mer eog mere plads.
Omringet af denne tildels-meget begavede stab, vil han for
fremtiden kunne føre krigen med stort eftertryk. Den faste, saaatsige
anerkjendte position, maallitteraturen nu indtager, kan den mere end
nogen anden takke Garborg for. Sammenholder man Garborgs
stilling i maalsagen med hans politiske holdning, — —
tænker man paa en bog som „Uforsonlige", et i scenisk henseende
svagt arbeide, lidt haardt og træet,, som gjerne kunsten blir, naar
den tar politiken paa ryggen, men dog et ganske skarpt og fint
udtryk for forfatterens ærlige og positive karakter, — — vil man
ha en fremtrædende side af Garborgs personlighed — en side, det
ikke er denne artikels hensigt at drøfte, men som hører med til
mandens portræt. Og man forstaar, at det radikale norske
demokrati, der ikke just kan pege paa nogen overflod af helstøbte og
betydelige mænd, i ham eier en kraft, det vanskelig vil vide at
skatte liøit nok.
V.
Der er to bevægelser, ikke lidet sammenhængende, som har
merket endel af ottiaarenes nordiske litteratur. I virkeligheden er
der ikke ret mange betydeligere verker i dette tidsrum, hvor man
ikke, ialtfald indirekte, føler, at disse spørgsmaal har trængt sig
ind paa forfatteren og, med eller mod hans gode vilje, tvunget ham
til at indta etslags „standpunkt". Det er kvindesagen og
sedelig-hedssagen.
At Garborg baade har interesseret sig for disse bevægelser
og taget aktiv del, vil man, med lidt kjendskab til hans
personlighed, lettelig kunne forklare sig. I virkeligheden er flere af hans
bøger, „Mannfolk", „Hos mama", ikke at tale om det direkte ind-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
