Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hjalmar Christensen: Arne Garborg - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
416
dersøge alt og belyse alt fra alle kanter har bragt ham til
erkjendelse af saamange modstridende kjendsgjerninger, at hans toleranse
undertiden blir beslegtet med den indifferentisme, der intet
afgjørende standpunkt vil ta, fordi den elsker sandheden og mistviler
om at finde den. Hos Garborg hænger dette sammen med noget
andet, som jeg senere skal berøre: forholdet mellem hans frie
tænkning og religiøse natur.
„Fri skilsmisse" og de to ovennævnte novellistiske arbeider
„Mannfolk" og i;Hos mama" gir os et temmelig klart billede af
Garborgs holdning ligeoverfor sedelighedssag og kvindeemancipation.
Han staar lige langt fra visse mandbidske damer, der ikke
har øie for andet end den uret, „skabningens herre" i seksuel og
social henseende har ladet strømme ned over den „værgeløse"
kvinde, og fra de misogyne maniaker. der med Strindberg i
spidsen, uden at gi kvindesagsforfatterne noget efter i ensidighed, men
rigtignok med overvældende meget større talent har dømt Evas:
kjøn fra forstand og ære. — Han har ikke synderlig af den
veneration, som lige til de sidste aartier har præget de fleste
germaniske digteres forhold til kvinden, men paa den anden side har
heller ikke den emancipationsbevægelse, der afgjort var medvirkende
til at forandre forholdet mellem digterne og kvinden, hos Garborg
vakt uvilje. Tværtimod betragter han den med en lidt reserveret
sympati; kvindernes emancipation er jo en af de vigtigste reformer
ved „samfundets omordning". Samtidig med, at han ikke vil istemme
det klagehyl over manden, de forurettede kvinder opløfter, mener
han, at den nuværende tilstand kan bli en hel del lykkeligere —
blot mænd og kvinder i skjøn forening arbeider mest mulig
energisk paa „samfundets omordning." Og hans standpunkt i
sedelig-hedssagen er nøie sammenhængende med hans forhold til
kvindeemancipationen. Han er for klog til at præke afholdenhed ud i det
blaa; hans gode judicium og betydelige erfaring har kun altfor let
ved at konstatere, at paa den maade gaar det ikke. I den
ypperlige lille novelle, „Ungdom", der ved sit friske lune virker helt
befriende oppe i al den høitidelige, pseudovidenskabelige
afholds-diskussion, møder man en sund og ufordærvet natur, møder selve
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
