Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hjalmar Christensen: Arne Garborg - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
417
den kraftige jordbund, hvoraf hele Garborgs kunst er spiret op. I
sin muntre, livslystne naturlighed, sit overgivne humør er „Ungdom"
næsten uden sidestykke i den alvorlige moderne skandinaviske
litteratur. „Det kom av seg sjølv, det kom som ei ulukka. Det kom
som stormen, ingen veit, kor han kjem fraa, ingen veit, kor han gjeng.
Ho vart so søt, altfor — altfor — altfor søt; han gløymde, at han var
sedeleg, gløymde alt, saag berre henne, henne, hugtakande, forlokkande,
ægte kvinneleg, med eit smil so søtt og syndigt, og ljose augo i vaat
vann glans; han saag det gienom ei skod, gienom ein rus; lian visste
ikkje, at kjærleiken var so sterk; ingen visste det no; dei talad og skreiv
om aandeleg kjærleik, og sedeleg kjærleik, og usedeleg kjærleik, og
sjukdom, og satansmagt, men ingen visste nokot lim kjærleik; for
den var korkje sedeleg eller usedeleg, men sterkare end dauden."
Imidlertid er Garborg enig med sedelighedsivrerne deri, at der
maa foregaa store forandringer. Nu er det altfor slemt fat. Det
er egentlig kun „libertinere", „professionelle forførere," der kan
finde sig nogenlunde tilrette i den nuværende situation — — „de
(libertinerne) ved desuden med sig selv, at om disse moralske
alvorsmænd farer og lapper og reparerer og præker aldrig saalænge,
saa blir verden i bund og grund som den er alligevel, og den bør
ikke være stort bedre heller." Mod „libertinerne" er ikke Garborg
synderlig naadig. „De forsvarer ægteskabet og forfører konerne.
Naar de har turet ud, blir de hanskemoralister, dydsvogtere og
overblufærdigheder; kommer der en fyr som Hans Jæger, saa
liker de ikke hans bedrift; folk bør ikke vide om alt det der; —
Hans Jæger blir beslaglagt." Greit og redeligt skal det være.
Ingen bagveie. Og ingen franske trekantede forhold meel
konveniensen som social kautel. Norsk ærlighed varer længst. Men
naturen kræver ogsaa sin ret. Hvad det altsaa efter Garborgs
opfatning gjælder om, er at aabne adgang til tidlige egteskaber og
fri skilsmisse, Og ihvorvel han ikke gaar saa langt, at han
dømmer ethvert egteskab, grundet paa andet end kjærlighed, som
„use-deligt", saa er dog hele hans opfatning af spørgsmaalet sedelighed
— kvindefrigjøreise — egteskab grundet paa kjærligheden som „det
religiøse," som den store naturmagt, man aldrig ustraffet kan sætte
27
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
