Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hjalmar Christensen: Arne Garborg - V - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
422
en streng hædersmand, undertiden lidt for streng til at kunne dømme
den menneskelige løgnagtighed skaansomt nok.
VI.
Det er vel værd at lægge merke til, at det første betydelige
arbeide fra Garborgs haand var en studie over „Keiser og
galilæer". Og efterat omslaget er kommet, efterat han har forladt P.
L. Hærems religiøse standpunkt og politisk rykket længer tilvenstre,
end „Aftenbladet" stod, saa er de to bøger, der blir til i den
nærmeste fremtid, „Den ny-norske sprog- og nationalitetsbevægelse,"
(1877), som jeg allerede før har omtalt, og „Ein fritenkjar"
(skrevet 1878).
„Ein fritenkjar" er fyldt af alle overgangstidens indtryk og
stemninger. Det er en nyomvendts foredrag over disse
merkelige ting, som nu har sysselsat hans hjerne saa og saa længe,
og derfor nødvendigvis ogsaa maa kunne sysselsætte andre hjerner.
Det er en fersk og melodramatisk bog. Den er ikke uinteressant,
fordi den viser os, hvor dybt de deri omhandlede spørgsmaal har
kunnet bevæge den da syvogtyveaarige mand. Den viser os, at
Garborg paa bunden er en sterkt religiøs natur, og at han har havt
vanskelig for at rive sig løs fra de forestillinger, han er vokset op
med. Saa hul denne pathos end ofte klinger, den er tungt og
alvorlig følt. Der er dyb smerte over det oprivende brud: — det
er ikke bare sin barndoms og ungdoms tro, man mister; man
rykkes ud af de forhold, hvor man hørte hjemme, man blir fremmed
for dem, man engang stod nær, man er ikke længer det samme
menneske, hverken for sig selv eller for dem. Og er den fanatisme,
„Ein fritenkjar" fortæller om, er alt dette, den frafaldne maa høre
og gjennemgaa — vistnok malt med grelle farver, saa kjender
forfatteren sikkerlig forhold, hvor den religiøse forfølgelsestrang ikke
kan males grelt nok. Stemningen i „Ein fritenkjar" forstaaes bedst,
naar man sammenholder den med „Fred".
— „Ein fritenkjar" udkom i bogform 1881. Spranget fra den
til „Bondestudentar" er ikke saa forbausende, naar man erindrer,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
