Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Herman Bang: Alexander III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
426
fienden af dets civilisation, sørger i oprigtighed over den eneste, som
af retfærdssans beskyttede dets fred. Ikke smigreriet og heller ikke
alene medfølelsen, men selve den offentlige menings instinkt lader med
et eneste slag Alexander III rykke op i rækken af de store herskere,,
og verden ængstes mere ved hans bortgang end ved de mest
udmærkede folkeføreres og statsmænds død.
Et saadant omslag vil altid komme uventet og synes uforklarligt.
Den, der overveier, vil dog kunne finde dets grunde. I den periode
af social og politisk angstfølelse, i hvilken vi lever, frygter verden
enhver forandring. Ængstelig og uvis overfor alt nyt og hver ny, der
kommer, er verden rede til at vise sig taknemmelig mod hver, der
gaar, og som den — idetmindste kjendte. Da derfor den offentlige
mening hovedkuls stod overfor Alexander Ijl’s død, dreiede den
uvilkaarligt og maaske uden selv at vide det blændlampen, i hvis lys den
vilde dømme. Den vendte dens skjær, ikke mod Rusland, hvis
indres-mørke dens lys maaske overhovedet slet ikke kan gjennemtrænge, men
mod Europa, hvis interesser laa den mere nær; og ved denne ene
forskydning af lyset saa man pludselig som en helt ny czar og en anden
mand: man blev alle de moralske egenskaber var, som her udgjør en
snever aands og en ufrodig begavelses relative storhed. Og man
feirede i en problematisk og valdende tid, i en vis platonisk begeistring,,
alle de simple dyder: ordholdenhed, sanddruhed og retfærdighedsfølelse,,
som havde gjort Alexander III til en karakter og en mand, og som
maaske i et decennium havde sikret verdens fred.
Det vil blive historiens sag at eftergaa begge domme, baade den
over den levende og den over den døde czar. Historien alene vil ved
lang taalmodighed naa til at forsone alle deres modsigelser. Hvad os
angaar, vil vi kun forsøge at give et simpelt rids af de hovedvilkaar,
der dannede mennesket Alexander, og af de ydre omstændigheder, som
hos regenten Alexander styrkede de idéer, der affødte selv de handlinger,,
vi mindst kan billige.
Alle ved, at storfyrst Alexander ikke var opdragen for tronen.
Det var hans ældre broder, som havde faaet tronfølgerens uddannelse.
Det er en opdragelse, for hvilken døgnet neppe har timer nok, og en
undervisning, der spænder over et uhyre stof. Tronfølgeren imdervises,.
som var det muligt af samme mand at skabe en soldat og en lærd.
Man opøver ham i alle militærdiscipliner og man underviser ham i ni
sprog, saa fjerne sprog som gammelrussisk og lithauisk. Eor at
opretholde den umulige fiktion, at selvherskeren over millioner skal vide
og kunne alt, begraver man tronfølgeren under kundskaber. En mand,
der havde staaet Nikolai II nær i opdragelsesaarene, sagde til en af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
