Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Herman Bang: Alexander III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Alexander III.
Kun saare sjelden har vel døden saa fuldstændig og saa bråt
ændret den offentlige menings syn paa en hersker og et herskerverk
-— eller idetmindste, saa at sige. flyttet lyset, hvori det sees — som
det nylig overfor Alexander III har været tilfældet. Den levende czar
havde faa forsvarere. Fra tid til anden oversvømmedes Vesteuropa af
beretninger fra hans rige, og tilstandene, hvorom det kom til kundskab,
hensatte aarevis Vestens samfund i en fortørnet forbauselse.
Jødeforfølgelserne, de politiske fangers behandling i Sibirien, den voldsomme
undertrykkelse af al ungdom, der vovede at tale eller blot tænke frit;
den grusomme fremfærd mod polakkerne, den haardhændte tvang selv
mod et folk saa fredsommelig - hengivent som finnerne — alle disse
forholdsregler (hvis forklaring ingen gav eller kun søgte) syntes ligesaa
mange udslag af et blindt barbari, hvis ophavsmand lied czaren.
Dommen blev derefter, og Ruslands modstandere slog mynt deraf. Selv
de, der ikke havde grund til at tage noget politisk parti, men som
æggedes ved en vis forhaanelse af vor tids aand, saa i autokratiets
ubønhørlige opretholdelse, i ortodoksens eneherredømme og i
russificeringens skaanselsløse voldsomhed, der kneblede hver afvigelse —
en blind ensidighed, som var fiende af alle civilisatoriske bevægelser.
Skeptikerne endelig, som ikke sætter pris paa at betragte nogen at
denne verdens ting ud fra verdenshistoriske synspunkter, og som ikke
giver sig synderlig af med enten at beundre eller forarges, men
hjælper sig med et smil eller et skuldertræk, ansaa i al korthed Alexander III
for en middelmaadig og brav mand, der levede godt og hæderlig med
kone og børn, og som — maaske uheldigt nok — var sat til at regjere
Rusland.
Saaledes omtrent faldt utvilsomt dommen over den levende keiser
Alexander ud; og de, som af en eller anden grund ikke ønskede at
fordømme ham, fandt lians forsvar eller lians undskyldning i hans
middelmaadighed.
Og efterat verden i saagodtsom en liel regjeringstid liar havt
denne dom færdig, ser vi pludselig døden i løbet af nogle døgn
omskabe denne opfattelse saa fuldkomment, at der ikke bliver linje
paa linje tilbage af det billede, som et helt herredømmes handlinger
havde dannet: den middelmaadige bliver betydelig ved sin personligheds
helhed, hans regimentes voldshandlinger bliver til en række af
foranstaltninger i en stor idés tjeneste, og Vesteuropa, der har afskyet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
