Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Herman Bang: Alexander III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
429
litik og fuldkomnest i de sidste aar, da hans personlighed havde
fæstnet sig helt. Sjelden har vel en rent menneskelig følelse spillet en
saa afgjørende rolle i den store politik, som hos den døde czar afskyen
for uvederhæftighed, al dobbelthed og upaalidelighed.
Denne afsky har fjernet ham fra stater, for hvis suveræner han
ikke følte sympati. Den har afgjort skjæbnen for fyrster, hvis karakter
stod ham imod. Alexander af Battenberg maatte dø ukjendt og glemt,
fordi keiser Alexander ikke kunde forsone sig med et ungt og
eventyrligt genis lidt mangfoldige midler, og kong Milan maatte sandsynligvis
lade sig nøie med en grevetitel den dag, da han syntes herren i
Gat-shina uværdig til en monarks rang.
Hvad man end vil sige om denne „menneskelighed" i politiken,
er det idetmindste sikkert, at den skabte en vis retlinjethed, til hvilken
verden maaske trængte. Efter i tvve aar at have fristet al uro under
et genis herredømme, hvilede Europa ud beskyttet af en hæderlig mands
snevre loyalitet. Og det blev i kraft af sin retfærdighedssans, Alexander
III fuldførte den maaske eneste historiske handling i sit liv: ti det var
en følelse af retsindighed — blandet vel med animositet mod en
hersker af et altfor sammensat naturel — der førte ham til Cron stadt.
Der næres udenfor Frankrig de besynderligste anskuelser om denne
russisk-franske „alliance", som slet ingen alliance er. Man har
misforstaaet Ruslands motiver, som man har opfattet Frankrigs
„underkastelse" falsk. Czarens handling er blevet reduceret til — eller
betegnet som: hvad man vil — en handling af klogskab. Man har
neppe havt ret. Der vil i hvert fald være dem, som ikke vil tro
paa en saa dybt gribende og vidt regnende politisk klogskab hos denne
mand. Dertil var han paa langt nær ikke politiker nok, og hvor klogt
end et akcentueret venskabsforhold til Frankrig kunde synes, vil det
dog altid forblive et stort spørsmaal, om der ikke for Rusland, rent
politisk set, gaves en holdning, der var endnu langt „klogere".
Der var for Rusland neppe nogen nødvendighed for og end ikke
nogen fordel ved at understrege venskabet til nogensomhelst magt,
Rusland vil ikke blive angrebet. Napoleons skygge vogter de tartariske
porte. Ligesaalidt eller mindst af alt vilde Rusland under Alexander
angribe. Tronfølgerens minder fra Balkan skjærmede selv Tyrkiet.
IJ den at binde sig til nogen eller forbinde sig til noget kunde czarriget
som England have viet sig til „den frie haands politik" — en politik,
der bestaar i at holde haanden fri til at fiske i alle vande og tage,
hvad der tækkes en, naar leilighed gives. Denne politik er nem, og
den giver udbytte. Det er ved den, England med Ægypten har
befæstet sin vei til Indien.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
