Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Herman Bang: Alexander III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
430
Men denne politiske frihaands-tilværelse bød selve Alexanders
karakter imod. En eneste gang i sit liv valgte han en mere kompliceret
politik og valgte den trods mangfoldige betænkeligheder — af
retfærdighedsfølelse.
En selvhersker — og fremfor alt en selvhersker af Alexanders
aandelige art — maatte i virkeligheden overvinde hundrede tvil, før
et Cronstadt blev muligt og et Toulon fulgte Cronstadt. Mellem
venner udveksles ideer, og synspunkter smitter. „Marseillaisen" melodi
tænder, og dens ord gj ættes, selv om de ikke tør oversættes. I
Rusland er saa stolte rytmer farlige, hvis de ikke vies czaren. Alexander III
har forstaaet det, som alle andre.
Og ikke det alene. Keiser Alexander, for hvem familjefølelsen
og hævden af traditionerne er den sterkeste af følelser, maatte, naar
det dreiede sig om det nye forhold til Frankrig, staa overfor et brud
med overleveringer, der utvilsomt syntes ham ærværdige. I to
menneskealdre havde husene Romanow og Hohenzollern i slegtskab og venskab
staaet hinanden nær. Dette forhold maatte brydes nu .... og blev
brudt: for det ensomme Frankrig havde længe nok tømt ydmygelsernes
skaal. Samtiden ved allerede, hvormange tilsidesættelser Frankrig
maatte døie i disse tyve aar. Fremtiden vil vel, naar den hemmelige
historie kan skrives, erfare det endnu meget rigere. Der var ingen
krænkelse saa bitter, den maatte til tider taales; der var ingen haan,
som ikke taalmodig maatte svælges. Mange var utvilsomt midlerne
og mange baandene, hvormed en Bismarck bastede den overvundne.
Verden taalte imidlertid overmod hos ham, der selv havde hjemført
seiren. Kun da den næste fortsatte spillet — en Cæsar, hvis
bedstefader havde overvundet Gallerne — var der dem, som tabte
taalmodig-heden: czar Alexander hørte til dem: republiken modtog det haandslag,
som gjenskabte Frankrigs ligestilling. Ogsaa her møder os utvilsomt
endnu en gang keiserens „person-politik". Han sluttede venskab med
republiken, mens hr. Carnot var dens præsident. Det var intet tilfælde.
Ti hr. Carnot var næsten af czarens race. Hans evner var pligttroskab
og hæderlighed, og som karakter hørte han hjemme i „de ærlige folks
kreds". Sandsynligvis vil fremtiden en gang helt forstaa, hvad hans
karakters redelighed i en afgjørende stund betød for Frankrig. Nu
bødede han for sine tjenester med sit liv.
Har man mistydet Ruslands venskab for Frankrig, er republikens
forhold til selvherskeren blevet endnu skjævere bedømt. Pressen i
Berlin og i Tyskland — der, som vi alle ved, daglig viser saamegen
mandig og germanisk selvstændighed overfor en Cæsar — er ikke
blevet træt af at nævne republikens logren for czaren som et servilt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
