Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Guglielmo Ferrero: Det unge Italien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
436
han sit liv, som var fuldt af kamp og lidelse, uden at nogen vidste
om det.
Skjønlitteraturen og kunsten derimod fandt i denne politiske
kamptid et bedre forberedt publikum, som var mere oplagt til at høre
efter; men som bare læste og hørte, dersom kunsten og poesien søgte
at gi udtryk for de tanker og lidenskaber, der optog alles sind. Disse
idéer og lidenskaber stod alle i forhold til de politiske kampe, og de
store kunstneriske mesterverker blev kampens symbol. Tidens store
billedhugger var Vin c enzo Vela, hvis hovedverk er den store statue af
Spartacus, den romerske slave, som gjør oprør mod Rom; et herligt
arbeide i kraft og udtryksfuldhed, men hvor man forgjæves vilde søge efter
personens historiske karakter. Spartacus var kun et paaskud; hvad
Vela vilde, var ikke at fremstille den romerske oprørers skikkelse,
men i et monument at symbolisere de oprørsfølelser, den kamplyst,,
som dengang besjælede det italienske folk og især de høiere klasser.
Denne periodes store digter var C ar duc ei, som har besunget
Italiens nationale traditioner, den romerske histories og vor
middelalders glorværdige minder; hans poesi var en historisk og national poesi,
der ved lidenskaben idealiserede den italienske historieä helte og
bedrifter. Tidens populæreste romanforfatter var Edmond o de A
mi-cis, som med sine Soldaterhistorier forsøgte at give et idealt billede
af livet i hæren. Hæren var nødvendig for det nye kongedømme for
at gjennemføre énheden mellem de italienske stater; men denne nye
regjeringsinstitution var forhadt af befolkningen, som før ikke havde
kjendt et saadant slaveri. Og nu gav de Amicis i sin brændende
en-thusiasme skildringer af et militærliv, blidt og smilende som en af
Theocrit’s fortællinger, af soldater, der var pene og snille som frøkener,
af slag, der var rørende som familjefester; og Italien klappede i
hænderne.
Den betydeligste kritiker i denne tid var Lettembrini, hvis.
Storia della litteratura italiana mere end en litterær historie var en
brændende polemik mod pavedømmet; thi Lettembrini søgte ingenlunde
at efterspore de litterære formers oprindelse og udvikling eller at
skildre forfatternes karakter; han vilde kun vise, at naar pavens magt
voxede, saa forfaldt den italienske litteratur: Hans arbeides
konklusion var en politisk konklusion; og for at vise, at litteraturen i Italien
kun kunde florere under friheden, skrev han en fantastisk historie,,
hvor ingen periode fik beholde sin sande karakter og natur.
Alt dette er nu forbi. Det unge Italien vandrer paa ganske
andre veie og i en ganske forskjellig retning. Eædre og sønner forstaar
ikke længere hverandre, deres tanker og følelser er saa forskjellige,.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
