Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gerhard Gran: Strømninger inden det tyske socialdemokrati. VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
449
mente, at keiseren indrømmede arbeiderne alt, hvad socialisterne havde
fordret. Men allerede det første udkast til en arbeiderbeskyttelseslov,
der straks efter forelagdes rigsdagen, var et stort afslag fra dette
program. Og kapitalismen, som straks merkede sig dette, gik snart over
fra forsvarskrig til angrebskrig, og regjeringen veg og veg, indtil den
tilslut havde givet sig saa fuldstændig, at hr. v. Berlepsch, der skulde
være den keiserlige socialreforms repræsentant i rigsdagen, tilslut selv
gik over til at blive kapitalisternes repræsentant og forsvarede lovens
forfuskelse mod socialisterne. Saa* blev der da ingen ting tilbage
andet end et par uvæsentlige bestemmelser om søndagshvile, opstilling
af arbeidsordninger o. 1., som vistnok i og for sig var antagelige,
men som i sin ubetydelighed var saare langt fra virkeliggjørelsen af
den stortalende keiserlige socialreform, som med trompetstød og
klingende faner havde vakt uro, frygt eller begeistring over hele den
civiliserede verden. Og endnu værre var det, at sammen med de smaa
fordele, loven’ indrømmede arbeiderne, indsmugledes flere økonomiske
og retslige bestemmelser, der bent ud betegnede en forværrelse af
ar-beidertilstandene. Saaledes blev der givet fabrikherren ret til at
forholde arbeideren en hel uges løn som garanti, der uden videre —
uden dom eller uden paavisning af noget tab — saasnart arbeideren
nedlægger arbeidet uden kontraktmæssig opsigelse, tilfalder
entreprenøren. Arbeiderne saa i loven det modsatte af en arbeiderbeskyttelse,
og de socialdemokratiske rigsdagsmænd stemte imod den; regjeringen
havde saaledes opnaaet det modsatte af sit formaal, som var at stille
arbeiderne tilfreds. Og siden den tid har det udviklet sig mere og
mere i samme retning. Da der i den preussiske landdag blev
forhandlet om en ny lov for bjergverksdriften, gik man langt bagenfor
arbeiderbeskyttelsesloven og gav grubebaronerne ret til fremdeles i
lovens navn at begaa de samme misbrug som før i kraft af sin
kapitalistiske herreret, og hvorved de havde foranlediget den store
west-phalske bjergverksstreik.
Og nu erklærer repræsentanterne f’or den bevægelige og den
ubevægelige kapital, industribaroner som godseiere hver dag, at der nu
er sørget mere end nok for arbeiderne, og at der maa ske en stans
i socialreformerne for en uoverskuelig fremtid. Kun sagte og
beskedent vover ministerne at antyde, at i løbet af næste aar
konsekvenserne af arbeiderbeskyttelsesloven skal blive virkeliggjorte,
selvfølgelig med alt muligt hensyn til forretningsverdenen. Keiseren er
for længe siden ophørt at tale om sin socialreform. Derimod hører
man ret som det er skarpe bemerkninger fra ham mod
socialdemokratiet; og det gjorde ivaares i arbeiderkredsene en pinlig opsigt, at
29
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
