Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Pastor Friedrich Naumann: Sociale breve til rigfolk. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
465
Sociale breve til rigfolk.
il.*)
Den rige lever i en anden verden end arbeideren. Det er ikke
bare pengenes forskjel i og for sig, der føles adskillende, der er
hundrede ting, som følger med. Maaden at tale paa, at hilse paa, at
takke paa, følelsen for, hvad der er skjønt eller interessant
eller fint, læsning, omgangstone, forholdet til videnskab, religion,
politik: alt er anderledes i Westend end Eastend, i paladset
end hos daglønneren. At forskjellen er der, er noget, begge partsr
altid har vidst, men man tog den længe som noget selvfølgeligt,
hvorover man ikke gjorde sig nogen tanker. Denne harmløse opfatning
bestaar endnu den dag idag paa mange maader i sine rester; men netop
paa de vigtigste punkter af folkelivet er harmløsheden forbi. Sløret
er sønderrevet, de slumrende børn vaagner. Mange vil vistnok endnu
gjerne synge dem en vuggevise; men det store barn sætter ikke
længere pris paa at bli vugget. Det er frugtesløst at ønske en
forsvunden dæmring tilbage. Nu gjælder det at anerkjende opvaagningen
som en kjendsgjerning og indrette sig derefter.
Naar unge mennesker udvikler sig til selvstændighed, befinder de
sig ikke altid i det elskværdigste stadium. De støder an og skyder
over maalet, det er vanskeligt at omgaaes dem, da de ikke længere
har nogen lydighed og endnu ikke nogen beherskethed og mandighed.
Og dog er det netop i denne tid, da ungdommen lager sig til at staa
paa egne ben, at den ældre generation maa tjene den med agtelse og
troskab. Det samme gjælder om perioder, hvor folkeelementer, som
nylig var børn, træder ind i mandsalderen. Ved den tyske arbeiders
opvaagnen har det manglet paa den ældre generations agtelse og
troskab. Man har sagt: Vær rolig, du er og blir et barn! og denne
taabelige pædagogik har havt sine nødvendige følger. Ungdommen
blev trodsig og uvillig. Det maatte bli saa, arbeiderbevægelsen maatte
bli steil og truende, fordi man ikke forstod der, hvor man skulde have
ventet mest forstaaelse. Den tid, da en forstaaelse vilde have været
let, er forspildt, forbitrelsen har vokset, de dybe, skillende grave er
blevet dybere og dybere. Nu er det vanskeligt at tale om forsoning,
og dog maa det ske. Naar den rige og dannede nu siger: „Med
*) Kfr. „Samtiden" forrige hefte pag. 391.
^ 30
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
