Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Pastor Friedrich Naumann: Sociale breve til rigfolk. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
467
«ovenfor talte om, alle dannelsens og forfinelsens fortrin hindrer ham
deri. De besiddendes dannelse er igrunden æsthetisk. Livet er en
kunst, det nydes, som man nyder musik. Dertil hører stemning, og
enhver grov tone kan ødelægge denne stemning. Et ækkelt syn, en
upassende gebærde, en simpel lugt, en plump fortrolighed, en
vidløftig og kjedelig forklaring, — kortsagt et pust af det simple og
trivielle er saa hindrende for tilværelsens forfinelse, at man med
ømtaa-lig takt gaar afveien for alt saadant. Denne livets æsthetik er ikke
fra idag eller igaar, den er resultatet af de to sidste aarhundreders
kunstneriske periode. Omkring rigdommen slynger sig en krans af
blomster, og gjennem de duftende blomster kiger nu med engang et
•arbeideransigt, som fortæller om fabrikken og tagkammeret og
kneipen og dette ansigt spør: Kan jeg tale med Eder som med mine
ligemænd? Da farer finheden tilbage og svarer: Jeg vil gjerne betale
noget for dig, men dig selv vil jeg ikke vide af. Dette svar er
menneskelig forklarligt; men det er dog falskt, det er ukristeligt og
upolitisk. Den æsthetiske ring, som forbyder den rige at bli den fattiges
broder, maa bli brudt, denne fordommens luft maa feies hort. Kun
da blir veien til forsoning fri.
Dersom den rige skal lære at kjende arbeiderens aand og indre
liv, saa maa han komme i direkte personlig berøring med ham; han
maa overvinde den sky, som skiller de to samfundsdele, han maa høre
arbeideren der, hvor han udtaler sig frit. Jeg mener, min ærede ven,
;at De og Deres standsfæller, og specielt Eders unge herrer maa
opsøge arbeidernes forsamlinger. Jeg vilde saa gjerne have Eder,
rigmændene, midt inde i mængdens trængsel, hvor I intet andet er end
netop et menneske, hvor ingen rømmer Eder en plads, fordi det er
Eder, hvor ingen taler sagtere, fordi de hører Eder komme. I maa
•opsøge de ledigheder, hvor I ikke er beskyttede ved eiendommens
privilegier.
De siger, at De allerede kjender arbeiderne tilstrækkelig, og det
er sandt, min ven, at De kjender dem bedre end mange andre. De
har aldrig været smittet af den majestætiske utilnærmelighed, hvormed
endel pengekonger afsondrer sig fra misera eontribuens plebs. Jeg
ved, at De havde hjerte for Deres folk, saalænge De var arbeidsgiver.
De kjendte deres navne, liavde greie paa deres familjeforhold,
omgikkes dem paa den velvilligste maade, holdt Deres kontor aabent for
ønsker og klager og hørte gjerne, at man kaldte Dem Deres
arbeideres fader. Ogsaa nu, da De ikke længer har nogen direkte
forretninger med folkene, stiller De Dem personlig i den frivillige fattigpleies
tjeneste og faar derved et dybt indblik i de syges og enkernes elen-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
