Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Pastor Friedrich Naumann: Sociale breve til rigfolk. II - Herman Helferich: Malerisk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
472
viser den uimodsigelig, at kapitalens andel i nationalindtægten stiger
sterkere end arbeidets andel. Forholdet mellem kapital og arbeide
forskyver sig øiensynlig til fordel for kapitalen. Dette kan jo være
behagelig nok for den lykkelige indehaver af eiendom; men ogsaa De
vil indrømme, at det er urigtigt og farligt, naar arbeidet ikke engang
kan fastholde sin procentmæssige andel i folkegevinsten. Den videre
Tidvikling i denne retning maa føre til arbeidets fortvilelse, men denne
fortvilelse vil snart komme paa den tanke, at den forstaar at
behandle jernet og ilden, vandet og gassen. Denne fortvilelse vil ikke
Tære nogen stum resignation, men vild aktivitet. Ogsaa fra Deres
udgangspunkt maa man gjøre alt for at hindre denne katastrofe.
Og-;saa De maa arbeide for kapitalindskrænkning, dersom De ikke vil
sætte alt det bestaaende paa spil. Jeg anser det for meget
sandsynlig, at jeg med hensyn til kapitalindskrænkning gaar videre end De,
men her kommer det for mig kun an paa at blive enig om et fælles
udgangspunkt til videre forhandling. Vi anser begge to rigdommen
•for god, forsaavidt den tjener samfundet. Hvor den begynder at true
samfundet, trænger den korrektur. Er De enig i det? At være rig
er i de fleste menneskers øine en stor lykke. I rigdom ligger
muligheden for at pleie aand og legeme, at opdrage sine børn godt, at
nyde naturen, at vælge sig sine formaal i livet o. s. v! Alligevel ved
vi begge, at den egentlige lykke ikke beror paa at kjøre gjennem
livet i første klasse. Lykken er noget indre, den hænger sammen med
•en god samvittigheds ro. Men en god samvittighed kan et
folkeelement kun vinde, naar det ikke forlanger mere af samfundet, end det
selv yder. ’Kun en rigdom, som tjener folket og kulturen, mindst i
forhold til sine indtægter, kan i indre forstand være lykkelig; men en
rigdom, hvortil der hefter sig klager fra de ulykkelige, er fattig trods
alt skin af velvære. I denne betydning ønsker jeg: Gid de rige maa
blive lykkelige eller ogsaa ophøre at være.
Frankfurt a. M.
Pastor Friedrich Naumann.
Malerisk.*)
((Under denne overskrift indeholder „Zukunft" for lst.e december en artikkel,,
hvoraf nedenstaaende er et brudstykke.)
En af mine venner, der hader det overflødige i kunsten næsten
ligesaa meget som det slette, sagde en dag til migr at jeg skulde
*) Zukunft, 1ste december.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
