Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Herman Helferich: Malerisk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
473
skrive et essay om ordet „malerisk". Det var et godt indfald,
men jeg fulgte det ikke straks, fordi jeg ikke s^lv havde fundet paa
det; men det var igrunden en god idé, thi ved hjælp at dette ord
kunde man føre en hel kunsthistorisk udviklingslinje og maale de
forskjellige epokers karakter. Fra Angelico f. eks. var ikke
saa fjern fra begrebet malerisk, som man skulde formode. Han
„stemte" med forudfattede meninger; han stemte, ikke i den forstand,
som enhver maler nu maa gjøre det, men saaledes som specielt en
kolorist gjør det. Uden at undervurdere hans inderlighed og
enkelhed kan man alligevel kalde ham en kolorist. Men slige
koloristnaturer er i denne kunstens gamle periode sjeldne. Det ligger
i sagens natur, at koloristerne först begyndte at bli talrige, da
kunstnerens koloristiske sans havde faaet proviant gjennem mange rækker
af billeder. Da kunde der danne sig en koloristisk hukommelse, saa
at man beherskede farverækkerne uden at maatte opfinde, og senere
ogsaa uden at maatte føie . . . Saasnart der gaves kolorister, havde
man allerede overmodenheden, naiveteten var tabt. Men i ældre tider
regnede man neppe med begrebet „billeder". Man havde betydelig
færre malerier og slet ingen samlinger, man malte for kirkerne, man
malte for sit behov. I den gamle tyske skole fremstillede man gjerne
ridderkampe, man fremstillede rustninger, stive landser, gult sand,
grønne skove — men for sagens egen skyld. Man „stemte"
billederne, fordi man havde kunstnerisk følelse; den falske tone var
ligesaa umulig for maleren, som den er for musikeren. Dog stemte man
ikke sine billeder saaledes som i vore dage en kapelmester, naar lian
laver kapelmestermusik; men man virkede som en musiker, der
komponerer, fordi han har noget at meddele. Kortsagt — luksus
eksisterer endnu ikke. Senere liar de kunstnere, som skabte i luksus
over-fløiet de andre i tal; og disse kunstnere betegnede ikke længere
paafaldende ienkeltforeteelser eller beskedne fortsættelser; men de var
blevne repræsentanter for en ny art kunstnere, virtuoserne, de som
kan sit metier — med mange forskjellige grader af talent.
Saa kommer den hollandske skole med sin glæde i
farvevirkningerne. Man ved, hvor malerisk Rembrandt er. Dog blir han aldrig
overflødig, han er altid enestaaende. Paa en anden maade end han
virker ogsaa Frans Hals malerisk; og dette gjælder de allerfleste
af det syttende aarhundredes store, hollandske kunstnere.
Ingen af de gamle kunstnere vilde rammes af min vens
misbilligende ord. Først ligeoverfor vore dages kunstnere antager ordet
„malerisk" for ham betydning af det „usaglige". Disse nutidskunstnere
er nu for en stor del kun produkter af vor skoleflid. De vilde ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
