Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Georg Brandes: Shakespeare i hans Digtnings mørke Periode. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Shakespeare i hans Digtnings mørke Periode.
i.
Henimod Aar 1600 havde Shakespeare sit Livs lykkeligste
Periode bag sig, et Tidsrum af frit og straalende Humør, hvor de
lysere og gladere Sider af lians Væsen oplod sig i hele deres
Rigdom. Det synes, som om han paa dette Tidspunkt af Southampton
og Pembroke var bleven indført i deres literære og aristokratiske
Kredse og endog var bleven bekjendt med Familiernes Damer,
disse Damer af Datidens engelske Adel, der var ligesaa naturlige
som kundskabsrige og vel udviklede, overstrømmende af Indfald;
frie i deres Vid som tidt i deres Sæder. En tin aristokratisk,
kvindelig Intelligens bliver nu i en Aarrække hans Forkjærlighed,
og lian tilsætter i Skildringerne denne Aandsoverlegenhed med
Godhed, Stolthed, Hengivenhed i forskjelligt Maal.
Dog da Shakespeare nærmer sig sit 40. Aar er det ude med
Livsglæden hos ham, og især med Lystigheden.
Der sænker sig et Sørgeslør over hans Sind. Han skriver ikke
Lystspil længer, men lader en Sværm af sorte Tragedier slaa ned
paa den Scene, der nylig havde gjenlydt af hans Rosälinders og
Beatricers Latter.
Hvad Aarsagerne var til Omslaget i hans Grundstemning er det
naturligvis umuligt nu bestemt at sige. Alle hans Indtryk af Livet og
Menneskene var efterhaanden blevne smerteligere og smerteligere.
Det synes som om Sympathier med Essex og hans Fæller har været
en af de tidligste Grunde til den stigende Melankoli. Men det er
let kjendeligt, at fraset det Politiske, alle hans private Oplevelser,
(i hvis forskjelligé Art Dramaerne giver os et Indblik) have indgydt
ham dels Medlidenhed’ med Menneskene, en brændende
Medfølelse, dels Rædsel for Menneskene som falske og låve.
Han havde da lige skrevet Julius Cæsar, hvis Scenelykke var
overordentlig. Æmnet havde ved Aaret 1601 tiltrukket ham paa Grund
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
