Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Georg Brandes: Shakespeare i hans Digtnings mørke Periode. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
af den Analogi. Sammensværgelsen mod Cæsar frembød med
Sammensværgelsen mod Elisabeth. Da dennes Hovedpersoner, Mænd
som Southampton og Essex, trods Foretagendets Hovedløshed havde
hans fulde personlige Sympathi, overførte han noget af denne
Sympathi paa Brutus og Cassius.
Han havde paa dette Tidspunkt, efter selv at have erobret sig
sin Plads i Livet, ikke mere til Ideal de handlekraftige, sejerrige
Personligheder som Henrik V, men de grublende Naturer som Brutus
eller Hamlet, hvis Forsætter trods store Evner ikke naa til
lykkelig Udførelse.
Han drog en Side frem af sit eget Væsen, som han hidtil
havde trængt tilbage.
Han digtede Brutus under det dybe Indtryk af, at upraktisk
Højsind, som hans adelige Venners, ikke forslaar til Indgriben i
Historiens Gang og at praktiske Fejlgreb hævne sig fuldt saa haardt
som moralske.
Naar Hamlet dvæler saa længe med sit Attentat paa Kongen
og vil betænke Alt. saa har det tildels en Aarsag deri, at
Shakespeare kommer til ham lige fra Brutus. Exemplet for Hamlet er
ikke opmuntrende, ikke med Hensyn til Stedfadermord, ikke med
Hensyn til Handling overhovedet-
Agt paa Brutus, da han tillader Antonius at tale til Folket
ved Cæsars Baare. Han selv ønsker, at Cæsar skal ligge hædret,
om end straffet, i sin Grav og lian er for stolt til at ville passe
paa Antonius, der har nærmet sig som Yen.
Mange kjende den Art Stemninger. Mangen Anden har udført
den Art ukloge Handlinger af Stolthed, af Afsky for at handle
udfra en Forsigtighed, der synes de Højsindede lav. — Det var
udfra en Stemning, der ligger nær op til denne, at Moliere senere
digtede sin Alceste; det er udfra den, at Shakespeare har
undfanget Brutus. Med en-.Tilsætning af Humor og Genialitet vilde han
være Hamlet og bliver lian I Hamlet. Med en Tilsætning af
fortvivlet Bitterhed og Menneskeforagt vilde han være Timon og bliver
han Timon. Her er han paa sin Højde det ædle Karaktermenneske
og Doktrinmenneske, for stolt til at være klogt, for daarlig
Iagttager til at være praktisk — dette Menneske stillet i en Situation,
hvor den civiliserede Verdens Velfærd afhænger af den Beslutning,
han tager.
Brutus danner Overgangen til Hamlet. Og rimeligvis er
Overgangen denne: Sysselsættelsen med denne Brutus, der hidses til
Drabet ved stadigt at mindes om den ældre, der anstillede sig van-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
