Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Georg Brandes: Shakespeare i hans Digtnings mørke Periode. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8
Indtrykket af Lear er da dette: en Verdensundergang.
Shakespeare er ikke nu tilsinds at skildre Andet. Hvad der synger i
hans Øren, hvad der fylder hans Sind, det er Braget af en Verden,
der styrter sammen. Dette forklarer lians næste Værk.
Derfor betages lian, da han i sin Plutarch en Dag støder paa
en ny Text til denne sin indre Musik. Han finder Marcus
Anto-nius’s Levnet. Her fornam han den gamle Verdensrepubliks dybe
Fald. Romervælden, den strenge og barske, brast ved
Sammenstødet med Østerlands Vellyst. Alt sank, Alt faldt, Riger og Viljer,
Mænd og Kvinder. Herskere og Herskerinder, Alt var ormstukket,
slangebidt, vellystforgiftet — og sank og faldt. Nederlag i Asien,
Nederlag i Europa, Nederlag i Afrika paa Ægyptens Kyst,
Selvopgiven og Selvmord.
Atter en Forgiftningshistorie som den i Macbeth. Macbeth blev
magtsyg, Antonius nydelsessyg. Men anderledes stor er denne
Historie i sine Virkninger end den lille skotske Barbarkonges
Forgiftningstilfælde. Han blev aandelig forgiftet af sin Lady, en
Abnormkvinde, mere Mand end han, som roligt taler om at knuse
Hjerneskallen paa Smaabørn og som smører Duncans Tjenere
Kongeblod i Ansigtet. Hvad er Lady Macbeth for os? Hvad er
os Hekuba? Og hvad var nu denne Hekuba for liam?
Anderledes personligt følte han sig greben af Kleopatra. Hun
forgifter langsomt, halvt ufrivilligt, helt kvindeligt, Hersker evnen,
Feltherregaven, Modet og Storheden hos Herskeren over den halve
Verden — og hende, Kleopatra kjendte han, Shakespeare, — som
vi kjende hende alle — Kvinden for alle Kvinder, selve
Eva-Essensen i alle Evadøtre eller rettere Eva og Slangen i Et. „Min Slange
fra den gamle Nil" som Antonius kalder hende. Visselig kunde
hun beruse og uclueliggjøre en Mand, selv den største.
Hvem véd! Hvis han selv, William Shakespeare, havde truffet
hende, om lian var sluppen levende derfra! Og havde han ikke
truffet hende? Var det ikke hende, lian i mange Skikkelser havde
mødt og havde elsket og var bleven elsket og bedragen af? Hin
sorte Skjønhed fra Sonetterne som han for faa Aar siden besang,
Taterkvinde ogsaa hun, som Kleopatra i Dramaet kaldes — var
ikke hun, som han ringeagtede og tilbad paa én Grang — en ny
Inkarnation af hin gamle Slange fra Nilen! Hvor nær havde det
da ikke været ved at hans indre Verden var bristet som en
Sæbeboble under Samlivet med hende og Adskillelsen fra hende!
Det havde været en Verdensundergang!
Hvor havde lian vaandet sig, nydt og klaget da! kastet sit
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
