Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Georg Brandes: Shakespeare i hans Digtnings mørke Periode. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
7
„Er dette Verdens Ende?" — ,.Er det et Billede paa
Dommens Rædsel?" — Det er Repliker, som i selve Stykket gjengiver
dette Indtryk.
I hvilken Stemning gik Shakespeare til dette Værk? Hvad
sydede i hans Sind. hvad tonede og klagede i hans Indre, da han
stødte paa dette Æmne? Dramaet taler tydeligt nok derom.
Af alt. hvad han til nu havde oplevet af Pinsler, Raaheder,
Lavheder og Skændigheder, som forbitre de bedre Menneskers Liv,
havde én Last syntes ham den mest oprørende af alle, én, han selv
atter og atter havde været Offer for: Utaknemmeligheden.
Hvem kan tvivle paa, at han med sin overrige Natur, hvis
Væsen som Skyens hos Shelley var en evindelig Given, atter og
atter er bleven lønnet med den sorteste Utak. Vi véd det jo ogsaa
positivt, at Kollegerne, hvem han havde hjulpet, Skuespillerne, hvem
han opdrog, Dramatikerne, der beundrede ham og strømmede over
af Misundelse paa ham, snart faldt fra ham, snart faldt ham i
Ryggen. Og for hver ny Utaknemmelighed har det givet et Sæt i
hans sjælelige Liv. Den Harme, han i Aaringer havde trængt
tilbage, fik da Luft, da han stødte paa denne dramatiserede Krønike
om forfærdende Utaknemmelighed. Og saa tog han dette Stof ind
til sit Hjerte og rugede derover.
Neppe i lyse Morgentimer, ikke ved Dagstid har Shakespeare
undfanget Kong Lear. Nej tydeligt nok en Nat under Storm og
frygteligt Uvejr, en af de Nætter, hvor man i sin Stue ved sit
Skrivebord tænker paa alle de Stakler, som gaar i husvild
Fattigdom i dette Mørke, denne frygtelige Blæst, denne gjennemblødende
Regn, og hvor man i Vindens Susen over Tagene, i dens Hylen i
Kaminen, hører vilde Klager, alle Ulykkers Tuden. Derfor berøres i
Lear Samfundselendigh.ed’en:
l nøgne Stakler, hvorsomhelst I færdes,
hvem denne Storm saa ubarmhjertigt slaar,
hvor skal I — uden Ly for Eders Hoved
Forsultne, klædt i Pjalter, Hul ved Hul,
Hvor skal I tinde Værn mod saadant Vejr!
Og han lader sin Konge sige:
O, jeg har altfor lidet tænkt paa Sligt.
Brug denne Kur, du Overdaadige
Udsæt dig for at føie denne Kval
Som Armod føler!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
