Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ellen Key: Sveriges moderneste digter Carl Jonas Ludvig Almquist - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
20
Alinqvists bevidste bestræbelse i kunsten er at ophæve alle
bestemte former for de forskjellige digtarter, epos, lyrik eller drama;
at tinde nye for hvert digt aldeles særegne udtryksmaader. Han
har saaledes lyrik uden rim eller metrum, stemningsdigte paa prosa,,
dramaer, hvor følelsens, ikke handlingens, udvikling er det
væsent-lige. Han søger en stil, som stadig skal veksle, fordi den bør
modulere sig efter hvert nyt emnes egen tone. Jo mere stil og
emne saaledes er blevet til et, des mere egte er kunstverket, og
clet bedste bevis paa, at dette har faaet sin særegne, karakteristiske
form, er dets uoversættelighed. Den som en fin duft udbredte
stemning, den er det betydningsfulde, ikke hvorvidt digtet har
lokal- eller tidsfarve, om det følger lovene for lyrik eller dramatik.,
Den egte kunstner faar den egte skjønhed som en gave: et
guddommeligt lyn træffer den udvalgte, og han adlyder. Saaledes blir
hans skaben sand kunst; ellers er det bare en unaturlig kopi efter
en, kanske i hver enkelthed rigtig gjengiven, virkelighed. Livet er
indgivelsens indhold. Den som ser dybt ind i tilværelsen, ser
denne i en saa ædel skikkelse, at den overgaar alt kunstmageri..
Intet i naturen er lavt, intet høit i og for sig, naar det sees fra
den kunstneriske horisont. Kunsten gir den høieste
aabenbarede-af livet, ja den eneste fuldt oprigtige. Men ser man ikke det
hemmelighedsfulde, underbare i livet, da blir kunsten mager, en
falsk realisme. Ser man ikke naturen, saa falder man ind i
konventionelle betegnelser, kunstlede symboler, en falsk idealisme.
Kunstneren skal vogte sig for at bringe sin skaberdrift ind under
refleksionen; han bør ikke arbeide for noget maal, bare selv være
ædel; da kommer hans kunst til at bæres af ædel inspiration.
Kunstneren er selve modsigelsen: han er planløs —-. dog stemmer
lyriske, episke og dramatiske digte, religion og estetiske afhandlinger samt
musikalske kompositioner. Denne bog, den 1821 skrevne, men først 1839
udgivne A mo rine; den 1845 udkomne Monografi, som ved siden af ypperlige
afhandlinger indeholder en del af Alinqvists svar til Upsala domkapitt.el
(hvorhen han blev kaldt 1842 for at svare for sine religiøse og etiske lcjætterier i
Marjam og Det gaar an); romanen Tre fruar i Småland og nogle blade
lier og der i de øvrige arbeider — det er hvad man maa gaa igjennem, ifald
man vil trænge til det centrale i Almqvists digtning og idéer. Den hidtil
fuld-stændigste bibliografi over hans verker tindes i Almq vistiana, et bibliografisk
arbeide af J. A. Almqvist, som udkom 1892. Almqvists arbeider turde gaa til
omkring 150. og dertil kommer en stor mængde artikler i Aftonbladet o. a. I
Lysanders udgave af hans Yalda skrifter mangler nogle af de arbeider, som
er mest karakteristiske for Almqvists anskuelser, men alle de fra kunstnerisk
synspunkt betydeligste er medtagne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
