Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Herman Helferich: Munkaczy og Böcklin - Motoyozi-Saizau: Dagspressen i Japan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
39
■ste; men den interesse, som disse billeder vakte, trak andre billeder
til, saaat der ved slutningen af udstillingen var en hel
Böcklin-sam-ling. Kun om „begravelsen" vil jeg her tale. Fotografierne gir
aldeles ingen forestilling om dette billede. Det maa sees med sine
farver. Til forgrundsfigurerne, hvis farveglød minder om glasmaleriers
pragt, slutter sig en tragisk mørk baggrund, fra hvilken der dystert
hæver sig steile trær i den natlige luft, og hvor • en hvid mur virker
uhyggelig. Billedet, som var malet for nationalgalleriet har nu fundet
en, endnui ubekjendt, eier. Selv om man aldrig kommer at gjense
billedet, vil man dog aldrig glemme det. Man vil ikke glemme den
umaadelige klang, ikke de vidunderlig skjønne farver, ikke
intensiteten i opfatningen ai’ momentet, ikke udtrykket og ikke sidegruppen
med Johannes og Magdalene; i den viser mesteren et storstilet liv i
linjen — en stil, saa stolt som melodier af lykke.
Herman Helferich.
Dagspressen i Japan. )
Da vestens civilisation begyndte at naa det fjerne Japan, gik det
meget fort med antagelsen a.f redingoter, deputerede, kanoner,
almindelig stemmeret etc.; man kunde heller ikke længe forblive kold
lige-overfor journalistikkens tillokkelser.
Ogsaa her er det gaaet saa hurtig, at japaneserne, som for
tredive aar siden neppe kjendte ordet „avis", nu daglig ser udkomme
bare i Tokio mere end fire hundrede dagblade og tre
hundrede periodiske tidsskrifter.
Det er interessant at se, at pressen, som i Japan skulde udvikle
sig med en saa utænkelig frugtbarhed, for fem og tyve aar siden havde
en lignende oprindelse, en lige saa pinlig og vanskelig barndom, som
den, der betegnede journalistikkens første stammen paa Seinens
bredder for mer end tre hundrede aar siden.
Mens den mand, som man har kaldt den franske journalistiks
fader, Theophraste Renaudot, var en læge, ej- den japanesiske
journalistiks fader en apotheker med det velklingende navn, Kishida-Grhinkau.
Først var han samourai, det vil sige leiesoldat, et slags janitschar
under det gamle feudalsystem; men ved revolutionen i 1868 gjenoptog
’) „Revue des Revues"’. Janvier 95.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
