Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Georg Brandes: Shakespeare i hans Digtnings mørke Periode. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
54
skabelige Foragt, der faar Udbrud i Timon, gjælder ingen enkelt
Stand og intet enkelt Kjøn, ingen Klasse eller Brøkdel af
Menneskeheden. Det er den rene, Intet og Ingen undtagende
Menneskeforagt.
Shakespeare fandt Stoffet under Forarbejderne til „Antonius" og i
Plutarch’s Antonius’ Levnet. Men kun et Parti af Dramet
stammer fra hans egen Haand. Fra Lukian og et ældre Drama om
Timon tog han adskillige Elementer og begyndte S R cl cl ti fordybe
sig i dette Stof i Kraft af dets Overensstemmelse med hans egen
sønderrevne Grundstemning i disse Aar.
Det er let at se Vejen, der fører fra Coriolan til Timon.
Da Folkets Utaknemmelighed rammer Coriolan, optræder han
som Fjende og Angriber af sit Folk og sin Fødeby. Da Timon
bliver et Offer for Utaknemmelighed, kaster han sit Had paa hele
Menneskeslægten. Coriolans Forbitrelse er virksom, Timons passiv,,
ytrer sig længe kun i Menneskesky og Forbandelser, og først da
han gjenfinder Guld, tager den en praktisk Vending.
Alkibiades derimod handler her nøjagtigt som hist Coriolan.
Og da man fra Athen søger Timon og beder ham forsvare Staden
mod den vilde Alkibiades, er Timon haardere, koldere, tusinde Gange
mere gjennemforbitret end Coriolan, og end Akibiades selv, der
nøjes med en begrænset Hævn. Han viser sig konsekvent i sin
Afsky for Menneskeslægten.
Timon gjenkalder i flere Grundtræk Lear, men Bitterhed og
Lidenskab er her mangefold større, som Genialiteten mangefold ringere.
Ved Siden af Lear staar den mandige Kent, den trofaste Nar,.
Hjerternes Hjerte Cordelia, den vakre Konge af Frankrig.
Timon har ingen, der bliver ham tro uden en eneste Mand af
Slavestand. Han er ene med sin Bitterhed og sin Lede, der stiger
til Tilintetgjørelseslyst.
Da han faar Guld paany, fryder han sig over det, dog
ikke-som et Middel til Nydelse, men som et Vaaben til Hævn.
Det kan lokke
fra Templet Præst og Altertjener bort.
Det gjør Spedalskhed
elskværdig, sætter Tyvene paa Bænk
med Senatorer,
og hende, for hvis onde Saar og Bylder
selv Hospitalet væmmes, giver det
igjen den friske Vaardags Glans og Duft.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
