Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Georg Brandes: Shakespeare i hans Digtnings mørke Periode. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
53
Jeg tænker mig clet saaledes: Forpint har han følt sig, og
-denne Forpinthed har i hans Frembringelser fremdraget snart en,
snart en anden af eine Aarsager, givet sig Udbrud snart af en,
snart af en anden Art, spillet med vexlende Facetter, saa om
Kjønnenes Forhold, saa om det Politiske.
Naar han overvejede, hvad der i dette triste Jordeliv havde
været hans Glæde, hvad der havde gjort Livet udholdeligt for ham,
saa fandt han som eneste, stadigt rindende, Glædeskilde: de Stores,
en Southampton’s, en Pembroke’s Yenskab.
Som Skuespiller tilhørte han en ringeagtet Stand, som
Dramatiker regnedes han ikke med til Literaturen. Han udgav derfor
end ikke sine Skuespil. Hans Livs Hæder var et Par unge
Lorders Velvilje. Og aldrig, ubetinget aldrig har de Samtidige en
Anelse om, at han var en for sig, og hele Resten af de andre intet
imod ham. Han lever og døer som en af de mange. Har der
været Tider, hvor han helt anede, helt begreb sin Storhed? Jeg
troer, det er kommet nu og har gjort ham end mere aristokratisk
sindet. — Har han sagt sig: om 500 Aar vil Menneskeheden endnu
kjende mit Navn, læse mine Bøger? Det tvivler jeg paa. Udtryk
af den Art i hans Sonetter betyder saare lidet; det var
Sonetstilens staaende Vendinger. Og han har neppe næret nogen Tro
til, at Eftertiden skulde se skarpere eller staa højere end
Samtiden. Et Begreb som det om historisk Udvikling er ham jo
fremmed. Han har snarere set Indskrænketheden i Borgerstanden
stige om sig, set Bigotteret rykke triumferende frem, og han er
naaet til en Afsky for Menneskesværmen i Fremtid som i Fortid
og Nutid, der har gjort ham ligegyldig for dens Lovprisning, som
for dens Dadel.
Coriolan bekymrer sig fra først af kun om sin Moders Ros;
saa ærgrer ogsaa hun ham med den.
Hans Væsen viklede sig ud af Menneskers Dom. Han boede
nu paa de kjølige Højder, oppe over Snelinjen i den høje
Ligegyldigheds rene Luftlag, hvori Sjælen svæver, naar den bæres af sin Foragt.
Derfor føler han med denne Coriolan, eier ikke kan bekvemme
sig til at ansøge Folket om Consulatet som Løn for uomtvistelige
Fortjenester. Lacl elem give ham Lønnen for hans Bedrift — men
ansøge om den, hvilken Kval!
Derfor den Heltedyrkelse, han er omgivet meel, dyrket af
Koret, d. v. s. af Menenius, ja af Aufidius, Fjenden.
Troilus og Cressida strømmede over af Foragt for Kvindekjønnet
for det falske Heltery og den forlorne Krigerstorhed, Coriolan
strømmer over af Foragt for Folket som Hob og Masse; den liden-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
