Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ellen Key: Sveriges moderneste digter Carl Jonas Ludvig Almquist - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
64
pige og en fosterdatter. Hun havde et dybt og stærkt sjæleliv, var
en vemodig, med anelser og uro fyldt natur, saa alt i mørkt, naar
han saa i lyst. Hendes følelsesliv var bundet i sine udtryk, især
gjennem bevidstheden om hullerne i hendes dannelse. Hendes
karakter laa slet ikke for det praktiske. Hun havde liden evne til
at holde hus, saa at penge blev drøie, eller-ordne saa, at hjemmet
fik det præg af vakker hygge, som Almqvist var saa følsom for.
Og hvor ømt hustruen end søgte at pusle om ham, hvor let hun i
sin store kjærlighed kunde have døet for ham — i hverdagslivets
smaating at vise den myge lethed, den umiddelbarhedens ynde, som
manden elskede, det formaaede hun ikke.
Hendes egentlige hu stod til læsning, og lmn skyndte sig altid
at blive færdig med den huslige gjerning for at faa tid til at høre
manden læse høit i den hjemlige kreds eller samtale med de
venner, som samledes eier. Naar forældrene byttede tanker, merkede
imidlertid datteren, at de sjelden mødtes i en hel forstaaelse, og at
faderen derfor ofte følte sig ensom. Almqvist delte dog ikke sine
omgangsvenners feiltagelse, at, man med hans hustru blot burde tale
om husholdningssager, som hun tvertimod fandt kjedelige. Under
mandens indflydelse havde hun udviklet sig til virkelig intellektuelle
interesser, men hendes intelligens, klar og lidet rig, hendes ikke
meget sammensatte temperament var ikke stemte i samme tone som
lians. Han læste ofte op for hende, hvad han havde skrevet, og
rettede sig ikke sjelden efter hendes omdømme. Datteren sagde,
at hun aldrig havde seet ham vise nogen ringeagt for moderen, og
selv naar denne viste sig uforstaaende, kunde det aldrig falde ham
ind at sige: „Dette begriber du ikke." Hun kunde aldrig mindes
onde ord eller scener mellem forældrene, blot fred og venlighed.
Og dette datterens indtryk har jeg hørt bekræftet af flere
omgangsvenner. Det bekræftes ogsaa af fru Almqvists portræt ved ældre
aar. Dette viser et vakkert og aabent Ansigt med en høi, klar
pande, kloge og vemodige øine, lige næse og en kraftig hage, som
gir hendes ansigt ligesaa meget bestemthed, som hans er vekt. Der
findes intet af bondetrægheden i fru Almqvists udseende; det røber
tvertom et menneske, som har faaet sjælsdannelse, og som har følt
lidelsen dybt, men som ikke i nogen høiere grad har eiet fantasi
eller bøielighed.
Det er troligt, at Almqvist ikke overdriver meget, naar han,
uden at give hverken sig selv eller hustruen skyld for disharmonien,
ytrer, at al hjertets og sjælens lighed dem imellem fattedes. Han
skildrer, hvorledes hans aand forsvages, hans hjerte visner, hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
