Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Thoralv Klavenæs: „Lille Eyolf“. Et foredrag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
89
lig tar jeg kun meel clet, der kaster lys over bogens idé, jeg blotter
kun dens livsnerve. Noget andet vilde føre mig for vidt.
I første akt er Almer s kommen hjem fra en fjeldtur, men har
ikke modtat sin hustru efter hendes ønske og formodning. Hun
havde forberedt sig til modtagelsen, klædt sig i hvidt og slaat sit
haar ned. Men Almers ændser hende dog ikke, dertil er han for
opfyldt af fremmede tanker. Fru Almers bebreider ham siden dette
i følgende sublime vending: „Du havde champagne, men rørte
den ei."’
Og de tanker, der har beslaglagt Almers i den grad, at han
forsømmer sin hustru ved hjemkomsten, det er netop tankerne paa
lille Eyolf, hans søn, deres fælles barn. Paa sin vandring der oppe
„mellem tinderne" er han kommet til at tænke paa „de høiere
pligter", der stiller sit krav til ham. Derfor vil han ogsaa ofre
sin bog, om „det menneskelige ansvar" for helt at vie sit liv til
lille Eyolf og efter al magt „gjøre ham det uoprettelige saa lindt
og saa let som tænkeligt er".
Hvilket er saa dette „uoprettelige"? Jo, Eyolf er engang i
et ubevogtet øieblik faldt ned fra bordet og blit krøbling. Dette
er det, Almers vil søge at rette paa. „Jeg vil skabe lykkefølelse i
hans sind", siger han, han vil faa sønnens higen til at gaa hen
imod det, der er opnaaeligt.
Ti sønnens ulykke staar for ham som en evig skyldbevidsthed.
„I dine arme glemte jeg lille Eyolf", siger han selvbebreidende til sin
hustru. Derfor vil han ofre baade sin bog og sit liv paa at lette
tilværelsen for sit barn.
Da imidlertid dette kommer til at staa klart for hans søster,
Asta, og hans Hustru, Rita, gjør de ham begge sterke
forestillinger. Søsteren bebreider ham, at han vil opgi sit livsverk,
bogen om det menneskelige ansvar, og hustruen — jeg ber mine
damer og herrer merke sig dette træk — hustruen vil ikke dele
mandens kjærlighed med barnet.
Men Almers blir sin beslutning fra høifjeldet tro. Han svarer
søsteren, at han ikke kan splitte sig mellem to opgaver, men vil
gjennemføre det menneskelige ansvar i sit liv. Og hustruens
skinsyge søger han at dæmpe ved at henvise til barnet som deres
fælles eie, og den menneskelige forvandling, der med aarene gjør
sig gjældende i alle livets forhold. Men hustruen bryr sig intet
om hans ræsonnement. Hun vil eie ham helt og udelt og ikke
taale barnet ved sin side i mandens kjærlighed. Da liun derfor
skjønner, at noget andet ikke er muligt, at Almers vil staa ved sit
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
