Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Thoralv Klavenæs: „Lille Eyolf“. Et foredrag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
90
forsæt „at være en sand far for Eyolf", lar hun det ønske falde,
at barnet ikke var født.
Straks efter høres forvirrede raab og skrig nede ved vandet.
De løber til og erfarer, at Eyolf er druknet. Kun krykken er blit
tilbage af dette „dyre liv", som Almers i sin smerte kalder sønnen.
Dette er hovedindholdet af første akt, der har spillet i
havestuen hos Almers. Anden akt foregaar nede ved stranden i Almers’s
skog. „Det er en tung, regnfuld dag med drivende taageskyer",
forklarer bogen selv.
Almers sidder, ved aktens begyndelse, i triste tanker paa en
bænk og stirrer ufravendt udover vandet. Hans søster kommer
straks paa en skogsti, og mellem disse to opstaar der nu en fra
stemningens og formens side ægte Ibsensk samtale. Almers udtaler
sin forundring over, at Eyolf er druknet. Han vil ikke tro det og
kan ikke finde nogen mening i det. Hvad brug kunde vel tilværelsen
ha for denne lille guts død, spør han. „Her gaar Eyolf og skal
netop træde ind i aandsbevidst liv. Bærer paa saa uendelig mange
muligheder. Rige muligheder kanske. Skulde fylde min tilværelse
med glæde og stolthed. Og saa behøves det bare, at her kommer
et forrykt, gammelt kvindemenneske — og viser frem en hund i en
pose —",
Hermed sigtes der til Rottejomfruen. Hun har nemlig i første
akt aflagt Almers et besøg. Under dette kommer hun i samtale
med Eyolf og viser ham sin rottehund, samt fortæller ham,
hvorledes hun fordriver rotter. Dette sætter guttens fantasi i bevægelse,
og da Rottejomfruen ror ud efter fjorden, følger han hende nedover
bryggen, hvor han blir staaende at stirre efter hende, til han
styrter udfor.
Dette har tilskuerne fortalt Almers; men han begriber ikke
det sketes mening. Her var jo ingen gjengjældeise bagved. Eyolf
havde aldrig tirret hverken Rottejomfruen eller hunden. Hvortil
har saa verdensordenen brug for sønnens død?
Han finder intet svar paa spørgsmaalet, men vedbliver at klage
sin smerte for søsteren.
Da kommer Rita, hans hustru, og gir en udfyldende meddelelse
om ulykken. Gutterne havde staat paa bryggen og set Eyolf ligge
paa bunden af det klare vanel —
„Og cle reddeel ham ikke!" uelbryder Almers.
Rita fortæller videre, at Eyolf havde ligget paa bunden og
stirret op med store, aabne øine, indtil en strømsætning kom og
førte ham bort.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
