Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Thoralv Klavenæs: „Lille Eyolf“. Et foredrag - Theodor Madsen: Sjælelivs-skildringen i vor tids litteratur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
100
det: „de skjønneste bøger blir dog altid de, der skaber de fleste’
tanker". —
Blir dens lære almen, gaar dens aand ind i menneskene, vil
de vende blikket opad „mod tinderne, mod stjernerne og den store
stilhed". Da vil jorden ophøre at være en jammerdal, og
menneskene staa ved indgangen til det eventyrslot, der kaldes lykken..
Thoralv Klavenæs.
Sjælelivs-skildringen i vor tids litteratur.
At kjende et menneske tilbunds er ensbetydende med at elske
det, er der bleven sagt. Gjælder dette end ikke ethvert
menneske-og i bogstavelig forstand, saa er det dog sikkert, at jo grundigere
vort kjendskab til et menneske er, jo større og inderligere vil den
deltagelse være, hvormed vi omfatter det.
Derfor — og fordi det dybe kjendskab til mennesket og hvad
der rører sig i dets sjæl, ikke alene øger vor forstaaelse af den
store verden omkring os, men ogsaa hæver for os selve værdien af
det liv, vi lever, — er af alle de fænomener, mennesket gjennem
tiderne har grundet og grublet over, utvilsomt sjælelivet et af
de vigtigste for os at komme til kundskab om.
Det er dog først i de seneste tider, dette er kommen til at
staa fuldstændig klart for den menneskelige bevidsthed, derfor har
heller ikke nogen tid med større iver kastet sig over fænomenet
med større energi søgt at gjennemtrænge og forklare det end vor.
Men indviklet er det, gaadefuldt indviklet, og dette gaadefulde
har da ført forskerne ind paa mangeslags gisninger og mere eller
mindre afvigende meninger med hensyn til dets egentlige natur.
Efter spiritualisternes mening er det intellektuelle liv hos
mennesket yttringer af et immaterielt væsen, en aand meel evne til at
materialisere og give sig tilkjende, det sidste dog kun til en vis
grad og indenfor visse grænser, betinget af det for øiemedet
benyttede redskab. Menneskets hjerne har fra dette synspunkt kun
betydning forsaavidt, som den er et af de redskaber, ved hjælp af
hvilke sjælen eller aanden giver sig tilkjende.
Efter materialisternes mening er det, man forstaar ved
intelligens, kun en sig udviklende egenskab ved den levende organisme,
afhængig af denne og forgjængelig som denne, og videre det i
mennesket ophobede intellektuelle indhold kun et produkt af bevid-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
