Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Theodor Madsen: Sjælelivs-skildringen i vor tids litteratur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
101
•ste og ubevidste forestillinger, hvilke atter igjen er et produkt af
forfædrenes og dets egne sanseindtryk. De første — forfædrenes
— eksisterer hos os i den intellektuelle del al hjernen som
dispositioner, de sidste har vi selv levet os til.
Det vi kalder vilje, er ud fra denne betragtning af sjælelivet
kun et udslag af de bevidste og ubevidste forestillingers
konstellation i yttringsøieblikket.
I modsætning til den spiritualistiske psykologi, der gjør
menneskesjælen til gjenstand for studium særlig for derved at
konstatere dens spirituelle ophav, selvstændige eksistens og videre dens
udødelighed, gjør den moderne materialistiske psykologi sjælelivet
til gjenstand for studium for derigjennem at bestemme mennesket
i dets timelige forhold.
Og da det nu i de fleste moderne psykologiske skildringer
altid er mennesket i dets timelige forhold, der behandles, saa følger
deraf, af det nærmest vil blive en materialistisk eller dermed
beslægtet psykologi, der lægges tilgrund for fremstillingen.
En psykologisk fremstilling kan enten være
filosofisk-videnska-loelig eller ogsaa, hvad man kalder litterær. Den, der her skal
omtales, er specielt den litterær-psykologiske, den, der — i
modsætning til den filosofiske, der behandler den rene psykologi og lovene
for denne i sin almindelighed, — skildrer de enkelte individer i
deres forhold til andre med særlig hensyn til sjælelivet og den
skjæbne, der følger dette.
Da enhver litterær frembringelse skriver sig fra en tænkende
eller fantaserende hjerne, maa den allerede i sig selv, alene som
dokument betragtet, som karakteriserende dens forfatter, have
psykologisk værd. Ved en psykologisk skildring forstaar man dog
ialmindelighed ikke denne i forhold til dens forfatter, men i
forhold til det, der skildres. Som saadan kan en skildring være
mere eller mindre psykologisk, det er indeholde meget eller lidet
psykologi.
Gaar saaledes forfatteren ud paa gjennem sine figurer at give
et samfundsbillede, vil sjælelivet hos disse altid blive af
underordnet betydning. Saadanne figurer fremstilles saa godt som
bestandig med enkle, brede linjer. De er der af hensyn til billedet for
at belyse dette og gjøre det levende. Man kan kalde saadanne
skildringer samfunds-psykologiske, forsaavidt som de belyser de
indre kræfter, det indre liv i samfundet. Sociale tilstande og mis-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
