Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Theodor Madsen: Sjælelivs-skildringen i vor tids litteratur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
102
forhold er i regelen de ydre motiver, personlig ærgjærrighed,
forfængelighed, hykleri, had, kjærlighed o. s. v. som oftest de indre.
Det samme gjælder ogsaa — kanske i end høiere grad — den
saakaldte prohlemdigtning. Figurerne gjøres her nærmest til talerør
for bestemte meninger, og den smule sjæleskildring, som forefindes,,
er nærmest lavet efter meningerne og paahængt individet som en
anden dragt.
Disse skildringer kan i kunstnerisk henseende, som
kulturhistorie, som indlæg i en paagaaende strid, som bærere af store
tanker og idéer, hvilke de uddyber og forklarer, — staa overmaade
høit, men til at udvide vor psykologiske kundskab i egentlig
forstand er de derimod mindre vel egnet.
Vil vi udvide og uddybe vor psykologiske kundskab, maa vi
ty til de skildringer, der gaar ud paa at fremstille mennesket, i
dets ydre og indre liv, saaledes som det virkelig er, med dets
stemninger og følelser, dets gemyt og temperament, uden bagtanke, uden:
selv at styre dets skjæbne. Som bestemt ’i dets indre og ydre
liv, afhænger skjæbnen med naturnødvendighed af dette. At
ændre den vilde være det samme som under et regnestykke at sætte
en vilkaarlig facit.
Altsaa det er did, vi maa ty for at finde, hvad vi søger.
Det første, vi her vil komme til at studse ved, er, at vi staar
overfor to grupper, eller rettere — en række af skildringer,, hvis
yderpunkter danner adskilte grupper.
Til den første hører de skildringer, hvor hovedvegten er lagt
paa de ydre omstændigheder, opdragelse, omgivelser o. s. v., som
de aarsager, der væsentlig bestemmer skjæbnen.
Til den sidste hører de skildringer, hvor hovedvegten er lagt
paa det indre, paa graden og arten af det intellektuelle indhold,,
idet skjæbnen væsentlig tænkes bestemt ved dette.
I egentlig forstand bliver der vistnok liden eller ingen forskjel
paa resultaterne. Hvad efter den ene opfatning nærmest er
hidført formedelst de ydre omstændigheder, er efter den anden
opfatning væsentlig hidført formedelst individets indre intellektuelle
beskaffenhed. I den første art skildringer forsvinder individet
ligesom i omstændigheder og ydre detaljer, i den anden trækkes
mere-tanke- og følelseslivet frem, hvorved vi ligesom kommer til at
se individet indenifra og ud.
I de allersidste aar har førstnævnte skildring mere og
mere-nærmet sig sidstnævnte, der altsaa maa ansees som den for nær-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
