Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Theodor Madsen: Sjælelivs-skildringen i vor tids litteratur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
104
Den dramatisk-beskrivende fremstilling er derimod langt rigere
paa handling, hvad der i forbindelse med, at personerne fremføres
direkte, i høi grad styrker og vedligeholder illusionen bos læseren.
Gjennem replikerne hører hans indre øre dem tale, og med sit
indre øie ser ban dem handle gjennem scenerne. Ved behændig
sammenstillen af handlingerne kan forfatteren paa denne maade
vække stemninger hos læseren og derigjennem lade ham — om ikke
forstaa — saa dog føie disse fine sjælerørelser, som den
indirektebeskrivende forfatter maa bruge lange, abstrakte udviklinger for
at bringe læseren til at fatte.
Den rene dramatiske og den dramatisk-beskrivende forfatter
appellerer mere til følelsen hos læseren, følelsens intelligens, — den
indirekte — beskrivende mere til forstanden.
Ligesom alt nyt og usedvanligt, et menneske kommer op i,
sætter sjælelivet lios dette i en mere end almindelig intens
virksomhed, saaledes kan ogsaa en enkelt ualmindeligere fysisk eller
psykisk tilstand virke stimulerende paa sjælsorganerne.
Dette har igjen ledet til skildringer, hvor individets sjæleliv
bliver fremstillet ud af en saadan fysisk eller psykisk tilstand. I
saadanne skildringer er selve tilstanden eller det, der bevirker den,
som regel hovedaksen, hvorom alt det øvrige dreier sig, derfor vil
der gjerne hefte noget ensidigt, monotont ved dem; man maa
imidlertid ikke glemme, at sjælelivet har mange sider og spænder over
store vidder, og at den, der magter indgaaende at fremstille én
side af det, yder ligesaa meget til vor psykologiske kundskab, som
den, der søger at belyse flest mulige sider ved det og maa gjøre
dette mindre indgaaende.
Hovedbetingelsen ved en psykologisk fremstilling bliver dog til
syvende og sidst den, at den er paalidelig, d. v. s. mest mulig
overensstemmende med fakta.
At der gives skildringer, der opfylder denne betingelse, er
utvilsomt, men det er ligesaa utvilsomt, at der gives skildringer,
der ikke alene ikke tilnærmelsesvis opfylder den, men ligefrem i
sin psykologi er fuldstændig falske.
Saa mange mennesker, saa mange sind. Det, den ene
opfatter paa denne maade, opfatter en anden meget ofte paa en anden
maade, dette ialmindelighed — faar vi lov at slutte — af den
grund, at vi ikke altid er istand til at skue ind i sjælens inderste
kroge og fremdrage de virkelige bevæggrunde til det, der bibragte
os opfatningen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
