Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Theodor Madsen: Sjælelivs-skildringen i vor tids litteratur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
105
Mangen handling eller tilstand bliver som følge heraf gjenstand
for fortolkninger og gisninger, mere eller mindre overfladiske og
korrekte, alt efter vedkommende forskers eller forfatters klarsyn og
psykologiske sans.
Den forfatter, der let lader sig henrive af sine følelser eller
af ydre indtryk, er som oftest mindre skarp som psykolog, hans
slutninger vil i kraft af hans flydende temperament komme til at
paavirkes af dette og derunder tabe i paalidelighed.
Det samme er tilfælde med den forfatter, for hvem en godt
skrevet periode eller et originalt anvendt ord eller udtryk har mere
at sige end den mening, han vil have frem.
Dog har denne upaalidelighed lidet eller intet at betyde
overfor upaalideligheden i det, der serveres os af vor tids litterære
charlatan. Denne humbugmager, der ikke alene forefindes i de
store kulturlande, men ogsaa hos os, kan som stilist og kunstner
have store evner, men han mangler ét, den alvorlige kunstners
samvittighedsfuldhed, og det er denne mangel, eier gjør ham til,
hvad han er. Et x for et u anvendes af denne forfatter uden
mindste skruppel, naar han blot derved kan komme til at glimre eller
opnaa en overraskende virkning.
Det er specielt i den psykologiske genre han gjør. Af alle
skildringer er nemlig denne endnu en af de vanskeligste at
kontrollere paalideligheden af, derfor kan han ogsaa med saa meget større
held og saa megen ringere fare for at blive demaskeret lade sin
ofte usedvanlige fantasi her boltre sig.
Vi skal ikke hefte os videre ved dette, kun gjøre opmerksom
paa, at helt i upaalideligheclens vold er man dog ikke. Som
tidligere fremholdt, har nemlig enhver litterær frembringelse psykologisk
værd, om ikke anderledes saa ialfald som karakteriserende dens
forfatter. Denne omstændighed; gjør det til en vis grad muligt
for kritikeren, hvis opgave det er — ikke alene at bedømme
frembringelsen som kunstverk, men ogsaa at værdsætte selve
skildringens psykologiske gehalt og paalidelighed — at trænge
ind i forfatterpersonligheden og derigjennem opgjøre sig en mening
om, hvor stor tiltro, man kan skjenke produktet, det skrive sig fra
en forfatter, hos hvem upaalideligheden helt eller delvis er
ubevidst, eller fra den litterære charlatan, hos hvem den er bevidst.
Dette er i faa ord, hvad jeg ønsked sige om
sjælelivsskildrin-gen i vor tids litteratur. Saa ægte som den udgives for er den
ikke, og det er ægte psykologi, vi vil have.
Kun med den som islæt vil skildringen i egentlig og bedste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
